Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Paradokset
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
i8
Jeg har kun Sans for stille Solskin paa Fagader
og Gadens Lyde, der kan klinge som Musik.
Dog sommetider kan jeg staa paa Balestrader
og søge Skønheden forgæves i lidt Vrik . . .
Men megen Tid er gaaet hen paa Landevejen,
og der er nogle, som har kaldt mig Vagabond.
O, tør jeg gætte af en saadan kort Affejen,
at det er Mennesker, der selv har haft det ondt?
Den sande Lykke, tror jeg, findes allesteder,
den, der stedse flakker om, faar meget sét.
Han kender Rigdomme af myldrende Smaaglæder,
som netop smaa er af den største Bonitét.
Thi al det smaa, som færre ænser for dets Ringhed,
er det store, som en Daare sætter højt.
Han udsætter sig for Samfundsdommens Strenghed;
men han regner ikke denne Dom en Døjt!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
