Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Erobrerne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
EROBRERNE
EFALINGEN lød til mig selv: Saml dine Horderi
1 ) Foran dig ligger et Land, som I skal indtage.
Lad Vaabnene suse i Luften og sæt saa Recorder.
Blæs i Basuner! Sadl Eders fyrige Plage —!
Lad til barbariske Hymner Vaabnene brage!
Jeg svang mig i Sadlen. Guds Død! Min Hest havde
Vinger . . .
Mændene bag mig, syntes jeg, lignede Drenge —.
Men vi var grebet af Trodsen, den store Betvinger.
Dybt i vort Hjerte dirrede Sejrenes Strenge —.
»Vel er vi unge! Men nu har vi biet saa længe —.
Jeg raabte til Flokken. Stormvejret døved min Stemme.
Jeg saa kun et Glimt af de frejdige Øjne og Kinder,
Sandaler og Fødder, der stak i de strammede Remme — :
»Folk, hvis I strænger Jer an — vid, hvis vi vinder —:«
»Landet forude har Haver og hvilende Kvinder —.«
»Landet forude af Rigdom og Medgang er sløvet.«
»Blikket hos mange — I hader det — degeneréret —.«
»Landet staar duftende selv i sin Sødme bedøvet.«
»Mest har det længe os alle i Sandhed krepéret:«
»Folket i Landet er blevet saa Satans blaséret . . .«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
