Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Middelalderen. Indledning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Størst Indflydelse i de videste Kredse øvede
Kirken dog Klostrene gjennem de trindt om i
Landet spredte Klostre, Centrer, hvorfra dens
uafbrudte Forbindelse med Befolkningens daglige Liv
udgik, men ogsaa Midtpunkter for godt og nyttigt
Arbejde til Landets Fremgang saavelsom for Tidens
Videnskabelighed. Hvor de naturlige Forhold fandtes
gunstige, hvor der var rigeligt Vand og frugtbar
Jord, rejste Munkene deres Boer, gjerne tillige hvor
Omgivelserne vare venlige og fredelige. Paa Eskildsø
i Isefjorden havde Augustinerne deres Konvent,
som Absalons Ven fra Paris, Broder Vilhelm fra
St. Genovevas Kloster, senere flyttede til Ebelholt
i de store Skove nærved Hillerød; de besad endvidere
Vorfrue-Kloster i Odense og St. Mariæ og St. Magdalenæ
Nonnekloster i Asmild. Ø-Kloster i Limfjorden og
St. Hanskloster ved Slesvig husede Benediktinere,
St. Hanskloster i Viborg, Dueholm paa Mors og
Treenighedsklostret i Antvorskov Hospitalbrødrene af
Johanniterordenen. Talrigst udbredte og mest ansete
vare Cisterciensermunkene; de boede i Esromkloster,
cistercienserne i St. Mariækloster i Soer, i St,
Thomæ ved Hillerød, i Holme ved Faaborg, i Tvis ved
Holstebro og i det skjønne og anselige Ømkloster
ved Gudenaa, deres cara insula. Cistercienserne i de
hvidgraa Kapper med den sorte Hætte vare tarvelige
og arbejdsomme Munke, Hadere af Kirkepragt, ikke
synderlig hengivne til videnskabelig Syssel, men
virksomme og udholdende Pionerer i Landvindingens og
Agerdyrkningens Tjeneste. Landets Kultivering skylder
dem meget; de lærte Befolkningen at bearbejde og passe
Jorden paa indbringende Maade, og deres Klostres
Agerbrug stod som Mønstre for Omlandet. Mere og
mindre udførte alle Klostrene en Mission i denne
Retning. Store Jordlodder bleve lagte under dem,
og i deres omhyggelige Behandling baade saae de
deres Fordel og satte de deres Stolthed. Ved deres
Forbindelser med Brødrene udenlands faldt det dem
let at skaffe sig forbedrede Sædarter, at indføre
ædle Frøsorter og sjeldne Planter, som de Aar for
Aar vænnede til vort haardere Klima og dyrkede til
Brødføde for sig selv og Omegnens Fattigfolk, til
Lægedom og Zir.
Men ogsaa den aandelige Kultur havde sit Hjemsted i
Klostrene. En stor Del af Skoleundervisningen udgik
fra dem; medens Domkapitlernes Præsteskoler oplærte
de unge Mænd, der skulde uddannes til Ordets Tjenere
og Forkyndere, vare Lægfolks Børn henviste til Klostrene,
naar de vilde tilegne sig de Kundskaber, af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
