Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Dansk Litteratur
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
fra det gamle Sprog ere Bortkasteisen af en
Mængde af dets rige Bøjningsformer, en større
Blødhed i Medlydene og en Udviskning af de kraftige
Farvemodsætninger i Selvlydene, i det Hele taget en
Slappelse af Sprogets stærke Elementer, som synes at
være det sproglige Afbillede af Folkekarakterens
Magelighed og Veghed: Han- og Hunkjøn smelte
sammen i et Fælleskjøn, i Navneordene opgives alle
Forholdsforrner med Undtagelse af Ejeformen, i
Udsagnsordene bortfalder den tidligere Bøjning efter
Personer, og der er en Tendens til ogsaa at opgive
Bøjningen efter Tal; de haarde Medlyd (p, t, k) gaa
over til de tilsvarende bløde (b, d, g), medens e-
og æ-Lyden breder sig som en graa Tusmørkeplante
over de andre Vokalers farverigere Blomster. Paa
samme Tid som denne Udviklingsgang fuldbyrder sig,
tilendebringes ogsaa for Skriftsprogets Vedkommende
Sammensmeltningen mellem de tre Mundarter: Skaansk,
Sjællandsk og Jydsk, hvori det Danske endnu paa
et tidligere Trin af Sprogbevægelsen delte sig;
den sjællandske Sprogart, der indtog Mellemstadiet
mellem det Skaanskes sejgere Vedhængen ved det Gamle
og det Jydskes svagere Modstandsevne overfor det Nye,
hævder sig som det Grundlag, hvorpaa det almindelige
danske Skriftsprog dannes. Dette Skriftsprog bliver
tillige Norges litteraire Sprog, medens det norske
Talesprog vedblivende holder sig nærmere oppe mod
Oldsproget end det danske; omvendt tilegner Svensk sig
en sproglig Dragt, der tilsyneladende gjør det mere
forskjelligt fra Dansk, end det i Virkeligheden er;
i den tidligere Del af Middelalderen stod Svensk
og Dansk endnu sammen som de blødere Tungemaal
overfor Norsk og Islandsk som de haardere, og
Overensstemmelsen mellem de to Sprogarter var saa
stor, at det ved Diplomer, Brevskaber og lignende
Aktstykker fra denne Tid ofte er vanskeligt at
afgjøre, om de ere skrevne paa den ene eller den
anden af dem. En Tidlang saae det endogsaa ud, som
om selv disse mindre Afvigelser skulde forsvinde og
der skulde tilvejebringes et fælles skandinavisk
Skriftsprog, skabt af den religieuse Opvækkelse,
som havde sit Udspring i det af den hellige Birgitta
stiftede Kloster i Vadstena, et Fænomen, der foruden
sin sproglige Interesse tillige har Betydning som en
for Middelalderen karakteristisk Aandsstrømning.
Den hellige Birgitta er nemlig her i Norden den mest udprægede
Repræsentant for den kristelige Mystik, saaledes som den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
