Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Dansk Litteratur
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Bibliothek ejer i et fuldstændigt Exemplar, har,
efter Tidens Kaar, en vis festlig Karakter; Fortalen
er omskreven i pyntelige Vers, den typografiske
Udstyrelse er ret rig, med Initialer og Randtegninger
paa nogle af Siderne samt paa Titelbladet den Side
50 gjengivne Komposition: mellem to Søjler, som bære
en firedelt Bue, to siddende Konger med Scepter og
Krone, omgivne af fem Biskopper; som Underskrift
læses: Dyt synt de heren vnde de bisschoppe de dyt
recht ghefundert hebben, (dette er de Herrer og de
Biskopper, som have grundlagt Loven).
Ogsaa adskillige danske Bylove haves i Behold fra
Middelalderen, blandt andre Flensborgs nyere
Stadsret fra 1284, bevaret i et næsten samtidigt
Haandskrift, hvis Sprog er rent Jydsk. Gildeskraaer
og Laugsartikler findes der ligeledes Levninger af.
De gamle danske Provinslove og de slesvigske
Stadsretter ere udgivne af P.G. THORSEN (1852-53, 55),
Gaards- og Stadsretter af J.L.A. KOLDERUP-ROSENVINGE
i hans Samling af gamle danske Love V (1827).
Rationel Granskning af Naturens Love var fremmed
for Middelalderen; den drev det ikke videre end
til spredte, usammenhængende Iagttagelser, og i
Tydningen af dem ere vilkaarlige Paastande ligesaa
hyppige som Indflydelsen af kras Overtro. Hvorvel
der foredroges Lægevidenskab ved Universiteterne
og den tillige udgjorde en Del af Klosterstudierne,
bestod Lægekunsten hovedsagelig dog kun af tilfældigt
sammensankede empiriske Forskrifter, hvis Virkeevne
maa forekomme en moderne Betragtning højst tvivlsom,
Skjøndt de hævdede sig uforandrede fra Slægt til
Slægt, opbevarede i haandskrevne Lægebøger eller
Urtebøger, som de almindeligst kaldtes, fordi det
fornemmelig var Planternes Anvendelse som Lægedom,
de gav Anvisning til. Flere saadanne Bøger ere
komne til os fra hine Tider, den berømteste, Henrik
Harpestrengs, i et meget smukt Haandskrift, som ejes
af det St. kgl. Bibliothek og 1826 blev udgivet af
C. MOLBECH.
Om Henrik Harpestrengs personlige Forhold er os ikke Andet
bekjendt, end at han har levet i det 13. Aarhundrede og været
Kannik i Roskilde; om den store Anseelse, han har nydt, vidner
et yngre Haandskrift, i hvilket han stilles sammen med Oldtidens
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
