Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Folkevisen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
dog nu forlængst ere tabte i deres oprindelige
Form, men gjenfindes saavel i senere tydske
Omarbejdelser (der Nibelungen Not og Didriks Saga)
som i de syv danske Folkeviser om Didrik af Bern,
vi have tilbage. At gjøre denne Sagnhelt til en
historisk Personlighed og navnlig identificere ham
med den østgothiske Konge Theodorik den Store (Bern
skulde da være Verona), er der neppe tilstrækkelig
Hjemmel til, skjøndt den tydske Litteraturhistorie
fastslaaer denne Identitet med samme Sikkerhed,
som naar den gjenkjender Historiens Kong Gundikar
i den burgundiske Sagnkredses Gunther og Attila i
de hunniske Sagns Etzel. Der er ialtfald kun liden
Overensstemmelse mellem Historiens Beretninger og
Sagnets Traditioner. Ifølge disse boer Kong Didrik
altsaa paa Borgen Bern, medens hans Modstander
Kong Isung hersker over Birtingsland og boer paa
Brattingsborg. I Visen om »Kong Didrik hans Kæmper«
skildres en af Kampene imellem dem. Kong Didrik
drager ud med sit Følge for at maale sig i Fejde
med Kong Isung; undervejs bestaaer hans raske
Svend Vidrik Verlandssøn, Smeden Verlands kjække Søn,
en munter Dyst med Kæmpen Langben Risker og fælder
ham. Efter denne Bedrift gaaer Færden videre:
De vare vel syv og syvsindstyve,
der de droge ud fra Hal;
og der de komme for Brattingsborg
der sloge de op Silketjald.
Det dønner under raske Hovmænd, der de udride.
Medens Kæmperne ligge i Lejr, holder Visen saa at
sige Mønstring over dem, idet den nævner de ypperste
Helte og karakteriserer dem malerisk ved deres
Vaabenmærker:
Der skinner i den første Skjold
en Løve alt saa bjært (skinnende),
Kronen af det røde Guld,
det er Konning Didriks Mærke.
Der skinner i den anden Skjold
en Hammer og en Tang:
den fører Vidrik Verlandssøn,
beder slaa og Ingen tage til Fange.
Der skinner i den tredie Skjold,
der sidder i Høg hin haarde:
den fører han Mester Hildebrand,
han kan sig selv vel vaarde (værge).
Der skinner i den fjerde Skjold
Linden alt saa grøn:
den fører han ungen Huinlunger,
er Hornbogr Jarlens Søn.
Der skinner i den femte Skjold
en Ulv iblandt de Ris:
den fører den ungen Ulv van Jern,
for Kæmper bær han Pris.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
