Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Folkevisen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Dølgsmaal paa sit Hjertes hadefulde Følelser, men
giver dem Luft baade overfor Kongen og overfor Tove.
Paa Valborgsdag, da »der ganger Dans i Kong Valdemars
Gaard« og Tovelille synger for Dronningens Jomfruer,
finder der en Forklaring Sted mellem de to Rivalinder:
»Du siig mig, Tovelille, Lege [1] min!
og hvor fik Kongen Villie din?«
»Fordi fik Kongen Villie sin:
for hans Magt var mere end min.
Tove fortæller, hvorlunde Kongen maatte komme selv
med alle sine Mænd, inden hun vilde give efter for
hans Begjæring, hvorlunde han gav hende tre Byer i
Morgengave og lovede at være hende huld i al sin Tid;
men - tilføjer hun vemodigt -
»Siden bar jeg ofte saa blegen Kind:
alle hans Veje var ej efter mit Sind.«
Dronningen svarer harmfuldt og haanligt, at det alt »var
nok for en Skjøgebarn«, og truer hende med sin Hævn.
Dronningen svøber sig Hoved i Skind,
hun ganger i Loft for Kong Valdemar ind.
»Hør det, min Herre! hvad jeg siger Dig:
hvi haver Du Tovelil kjærer’ end mig?«
»Fordi har jeg Tovelil i Hjertet saa kjær:
hun fødte mig to Sønner, de ride mig saa nær.
Den ene er Kristoffer, den anden er Knud,
de følge mig snart i Leding ud.
Første jeg rider gjennem Flensborg By,
Kristoffer skal føre mit Banner i Sky.
Og første jeg rider gjennem Holsterland,
Knudlille skal føre mit Banner i Hand.«
Dronningen pønser paa Hævn. En hellig Juledag lader
hun Badstuen rede og byder Tovelille følge sig derind;
hun lader hende gaa først og slaaer saa Døren i efter
hende, medens hendes Svende efter hendes Befaling
gjøre Badstuen hed som Glød og lægge mere og mere Ved
til, saa Tove maa ynkelig omkomme. Da Kongen savner
hende ved Aftensangstide og spørger efter hende,
svarer Dronningen hoverende:
Din Tove er vorden saa trang for sit Bryst,
Du hører ej mer hendes fagre Røst.
Din Tove er vorden saa trang for sin Barm,
hun sover ej mere udi din Arm.«
Dankonning han sortned som Jord:
»Soffi! Du drevst det onde Mord.
Vaare Du Mand, som Du est Kvinde,
nu skulde dit Liv have Ende.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
