Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Dansk Litteratur
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Situationer, der ikke ere uden en vis dramatisk Klimax
i Fremførelsen af de tre Personer: Bonden, Munken og
Hofmanden, og ikke uden Spænding i den Forventning,
der vækkes om Udfaldet af de Intriger, som sættes i
værk først af Djævelen og derpaa af den ham overlegne
Troldkvinde. Ogsaa Dialogen er stundom lystig nok,
men er præget af Fastelavnsmorskabens hele Drøjhed.
I Aarer 1868 fremdrog S. BIRKET SMITH af en saa at sige
fuldstændig Forglemmelse et gammelt dansk Skuespil, som
indtager en særlig Plads i Tidsrummets tarvelige
dramatiske Litteratur, ikke ved æsthetisk Værd eller
fremragende Teknik, men ved den mærkelige Omstændighed,
at det behandler et nationalt Emne, noget i denne
Oversættelsens og Efterligningens Periode aldeles
Enestaaende. Stykkets Navn er »Ludus de Sancto Kanuto
Duce«, Skuespillet om den hellige Hertug Knud
o: Knud Lavard. Det maa antages at være skrevet
omkring Aaret 1530 af en ubekjendt Forfatter,
rimeligvis en Katholik, siden han har valgt en
Helgens Historie til sit Emne og i sin Behandling af
den Skridt for Skridt følger den katholske Legendes
Fremstilling af Martyrens Liv. Men desuagtet er
Skuespillet alt Andet end et af de sædvanlige
Helgenspil, i hvilke Hovedpersonens mirakuleuse
Gjerninger skildres til Kirkens Forherligelse,
saaledes f. Ex. »den hellige Dorothea«; det er
tvertimod Knud Lavard som national Skikkelse,
Forfatteren har villet tegne i den Række Optrin,
han hensætter ham i. Hvad Stykkets dramatiske
Karakter angaaer, da ere disse Optrin leddede til
hinanden med hele den Naivetet, som betegner
Dramaets Begyndelse herhjemme som andetsteds, med
en Ligegyldighed overfor Tidens og Rummets
Begrænsning, der fremlyser allerede af den
Omstændighed, at Handlingen i det ikke lange
Stykke omfatter et Tidsspand af en Menneskealder.
I saa Henseende giver selv et kort Uddrag af det
en god Prøve paa Tidens dramatiske Kunst, til hvis
Forstaaelse man blot bestandig maa stille sig den
primitive Scene for Øje, paa hvilken selv fjernt fra
hinanden liggende Lokaliteter vare samlede paa et og
samme Podium.
Knud Lavard er bleven Hertug i Sønderjylland, og her
faaer han Bud om at indfinde sig hos Kong Niels i Ribe:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
