Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Naturvidenskaberne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
og af Tilbøjeligheden for de sære Undtagelser mest
prægede »Samlinger«; først langt senere bringer en
sondrende Systematik Orden i det brogede Kaos.
Imidlertid udarbejdedes der forskjellige Kataloger
over Musæet, og efter Ole Worms Død udkom det store
illustrerede Pragtværk, han havde arbejdet paa i
mange Aar: »Musæum Wormianum«, udgivet af hans Søn
VILLUM WORM 1655 og trykt hos Elsivir i Leyden.
Dette Værk er det første Forsøg i speciel Zoologi i
vor Litteratur, og adskillige nordiske Dyreformer
ere her for første Gang videnskabelig beskrevne.
I dette Worms Hovedværk indlemmedes tillige en
tidligere Afhandling af ham, som vi skulle dvæle et
Øjeblik ved, fordi den er oplysende baade for Tidens
videnskabelige Standpunkt og for Forfatterens Stilling
til dette. Dens Navn er: »Historia animalis quod in
Norvagia quandoque e nubibus decidit«. (»Hist. om
det Dyr, som i Norge stundom falder ned fra Skyerne«).
Det er den paa den norske Fjeldryg levende og af sine
mærkelige Vandringer bekjendte lille Studsmus Lemmingen,
der menes med det saaledes i Overensstemmelse med
Folketroen betegnede Dyr. Worm giver den første
Beskrivelse, vi have, af Lemmingens Ydre og dens mest
iøjnefaldende indre Bygningsforhold og gaaer derpaa over
til en Undersøgelse af de forskjellige Meninger om dens
Tilblivelse. Den spontane Fødsel spillede dengang en
ikke lille Rolle i den videnskabelige Bevidsthed, som
den gjør det endnu den Dag idag i den folkelige, og
Hypothesen om Lemmingens Opstaaen af »forraadnede Skyer«
tør Worm derfor ikke stemple som helt urimelig; den anden
Mening: at Dyrene forplante sig paa sædvanlig Maade og
føres bort af Vindens Magt, betegner han som ikke ganske
usandsynlig. Selv er han mest tilbøjelig til at hævde den
naturlige Forplantning og han støtter denne Antagelse med
det videnskabelige Argument, at Naturen, »som Intet
foretager sig uden Hensigt«, maa have havt et Øjemed, da
den udstyrede disse Dyr med Kjønsdele; hvad deres
pludselige Tilsynekomst og umaadelige Udbredelse angaaer,
da paapeger han Steder, hvor de aabenbart have hjemme, og
viser, at deres Talrighed staaer i nøje Sammenhæng med
Vinterens Temperaturforhold. Mellem de forskjellige
Hypotheser har Worm altsaa mest Sympathi for den, der
kommer en naturlig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
