Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Naturvidenskaberne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
rejstes, til den Dag idag har Studenterboligen i
Kannikestræde baaret Navnet »Borchs Kollegium«.
Ole Borch døde den 13. Oktbr. 1690 som Følge af en
farlig Stenoperation. Hans Biografi er senest skreven
som Doktordisputats af E.F. KOCH.
I et inderligere Forhold til Ideernes Verden end nogen
af de Foregaaende stod Niels Stensen eller, som hans
europæisk berømte Navn lyder i latinsk Tillempelse:
Nicolaus Steno (STENONIS el. STENONIUS). Der hviler over
denne Mands videnskabelige og personlige Liv noget af
den platoniske Højhed, som præger de sjeldneste Aander.
Han blev født Nytaarsdag 1638 i Kjøbenhavn, hvor hans
Fader var en duelig og af Kong Christian IV. yndet
Guldsmed. Som Barn var Niels Stensen meget svagelig og
vænnedes derfor tidlig til et Samliv med egne Tanker
og Lytten til Ældres Tale, istedetfor at tage Del i
Jevnaldrendes Lege. 1656 blev han Student og lagde sig
især efter Anatomi og Medicin under Simon Paulli og
Thomas Bartholin. Forsynet med Anbefalingsbreve fra
den Sidstnævnte til hans mange lærde hollandske Venner
drog Stensen, kun toogtyve Aar gammel, til Amsterdam
og Leyden, for at fortsætte sine Studier. Aaret efter
opdagede han den Spytkanal eller Udføringsgang fra
Ørespytkjertlerne, som den navnkundige Anatom van Horne
dekreterede skulde bære Navnet »ductus Stenonianus«
efter sin Opdager, tiltrods for de Anstrengelser, en
anden berømt Anatom, Gerhard Blasius, gjorde for at
hævde Opdagelsesæren for sig. Ikke længe efter førte
Stenos utrættelige Undersøgelser ham til en ny Opdagelse:
Paavisningen af Taarekjertlernes Funktion, hvorefter han
henvendte sin Opmærksomhed paa Musklerne og ledtes til
den i Samtidens Øren som en Forargelighed lydende
Paastand, at ogsaa Hjertet var en Muskel, medens det
hidtil havde været antaget for en Gjenstand af egen Art
og sær Natur, for Sjælens Sæde og Frembringer ikke blot
af Blodet, men ogsaa af selve det hemmelighedsfulde
Livsfluidum. »Man har gjort det til Sjælens Trone«,
siger Steno i det Skrift, hvori han efter Sædvane
offentliggjør sin Paastand, »Nogle endog til selve
Sjælen; de have hyldet det som Sol, ja som Konge; men
undersøger Du Tingen tilbunds, saa vil Du ikke finde
Andet - end en Muskel.«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
