Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Aandsvidenskaberne: Oldgranskningen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Haandskrift af Snorres Edda, som er bekjendt under
Navnet Codex Wormianus og som i hin Tid ingen af de
i Kjøbenhavn værende Islændere kunde forstaa. Til
Oplysning om sin Fødeø har Arngrim Jonsson forfattet
forskjellige Skrifter: »Brevis Commentarius de
Islandia« (»Kort Forklaring om I.«) 1593, »Crymogæa
sive rerum islandicarum libri III« (»Det kolde Land,
eller 3 Bøger ang. isl. Forhold«) 1609, »Specimen
Islandiæ historicum« (»Hist. Prøveskrift om I.«) 1643,
oversat paa Dansk 1782.
Efter Arngrims Død fortsatte Worm sin Brevvexling om
oldnordiske Emner mest med Bispen i Skalholt BRYNJULF
SVENDSEN (f. 1605, d. 1675), hvem han allerede havde
staaet i Forbindelse med under hans Ophold i Danmark
som Konrektor i Roskilde. Brynjulf Svendsen (Lupus
loricatus, den brynjeklædte Ulv, som han latiniserede
sit Fornavn) er iøvrigt bleven særlig navnkundig som
Opdager af et Haandskrift af den saakaldte Sæmunds Edda,
som han sendte ned til Kong Frederik III., og som nu
findes i det St. kgl. Bibl. (»codex regius«).
RUNOLF JONSSON (d. 1654) udgav den første islandske
Formlære, MAGNUS OLAFSEN (1573-1636) samlede en islandsk
Ordbog, som Worm senere udgav, skrev en Afhandling om
islandsk Poesi og oversatte Snorres Edda (S. 468).
GUDMUND ANDERSEN, den første Bearbejder af Eddadigtene,
er ikke mindst mærkelig ved sin eventyrlige Skjæbne,
som vi her fortælle i N.M. PETERSENS Fremstilling:
»Han var en fattig Bondesøn fra Midfjord og gik i
Holum Skole, men da han ikke havde Raad til at rejse
til Kjøbenhavn, levede han som Bonde og ernærede sin
Moder, der var Enke. Imidlertid fortsatte han sine
Studeringer paa egen Haand og forfattede en Afhandling
om Polygami eller rettere, om det var tilladt en gift
Mand at holde en Medhustru; han besvarede dette
Spørgsmaal med Ja og fandt det ikke forbudet, hverken
i det gamle Testamente eller det ny. Det var vist
aldrig faldet ham ind at ville have to Koner, da han
kunde have Bryderi nok med een; men han vilde øve sin
Lærdom og meddelte Andre sit Haandskrift. Det var en
farlig Sag; Biskoppen Thorlak Skulesen angav Skriftet
for Stiftamtmanden Henrik Bjelke, der lod Gudmund
fængsle og førte ham med sig til Kjøbenhavn, hvor den
arme Synder blev sat i Blaataarn
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
