Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Aandsvidenskaberne: Sprogforskning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
være en Efterhøst, tildels hentet fra fremmede
Sprog og fra Oldskrifterne, i hvilke de medtagne
Leveregler staa Side om Side med andre, der kunde
have været meddelte med ligesaa stor Føje. I denne
Del findes tillige de »lystige og gemene« Ordsprog,
som Samleren dog kun hidsætter med Paamindelse om,
at de mere skulle skyes end følges.
Peder Syvs Udgave af Folkeviserne - »Tohundrede Viser
om Konger, Kæmper og Andre«, 1695 - føjer sig
umiddelbart til Anders Vedels Samling, idet dens
første Halvdel er et Nytryk af denne (der i det
forløbne Hundredaar var bleven optrykt mindst syv
Gange), hvortil saa den sidste, af Syv samlede Halvdel
slutter sig tilligemed et Glossarium, som omfatter
hele Samlingen. Hans Tillæg er hentet »fra Døde og
Levende, hines haandskrevne Bøger, disses levende
Røst«, siger han, og desuden ere Flyveblade og andre
trykte Texter benyttede. Til de egenlige Folkeviser
er der føjet nogle andre, som ikke ere paa deres
rette Plads her, naar denne Digtning betragtes fra
vor Tids Standpunkt, saaledes tre af LAURIDS KOK
digtede Viser, blandt hvilke man dog nødig vilde
undværet Sangen om Danevirke, og nogle ligeledes
moderne Viser om Frederik III. og Christian V.,
samt - som Modsætning til denne Nydigtning - endel
Oversættelser af gamle islandske Skjaldekvad. Peder
Syvs Betragtning af Begrebet Folkevise er saaledes
noget forskjellig fra vor og falder for en Del sammen
med Kategorien: fædrelandshistoriske Digte. Det er
ogsaa øjensynligt nok, at Sangenes historiske Stof
har interesseret ham mere end deres poetiske Aand,
som Vedel havde saa stærk en Følelse for. At »Viser
som Bien gavne og glæde, give Lyst og Lærdom«, er
kun en forbigaaende Bemærkning hos Peder Syv, som
derimod er en ivrig Forsvarer af Visernes historiske
Troværdighed og med megen Omhu og Lærdom paapeger de
Oplysninger om Skikke og Sædvaner i svundne Dage,
der kunne uddrages af dem, medens han paa andre
Steder øver sin Kritik over de modsigende Tids- og
Stedsbestemmelser, de frembyde; han lægger i sine
Anmærkninger overhovedet megen Vægt paa at paavise
den besungne Handlings virkelige Skueplads og ved
Hjælp af de gamle adelige Slægtbøger at godtgjøre de
optrædende Personligheders Identitet med historisk
paaviselige Mænd og Kvinder. At her overvejende bygges
paa Gisninger, og at megen Uefterrettelighed løber
ind med, kan man sige sig selv, og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
