Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Poesien
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
En udsleden Færing, en Dybs-Agn, en Krog,
en Skind-Stak, en Kofte med lappede Brog,
er al deres Rigdom og Eje;
med det skal han sørge for Tyend og Viv,
med det skal han selver opholde sit Liv
og bringe sin’ Skatter tilveje:
hans Plov og hans Ager, hans Avel og Aag,
det hænger altsammen paa eneste Krog,
naar Fiskene lyste at bide;
hvis ikke, da stiger han sulten i Seng,
gaaer sulten fra Bordet med Tøs og med Dreng
og jammerligt Livet maa slide.
Han rejser til Bergen at søge Kredit;
Kontoret fornemmer, der bringes saa lidt,
thi kjedes de ved til at skaffe;
Restancerne med det tilkommende Aar
alt høj er og høj er i Bøgerne staaer.
Saa gaaer det, naar Herren vil straffe.
Betragtningen over det Livsfarlige i Præsternes Kirkerejser
tilhavs udføres i følgende smukke Linier:
Thi Nordland saaledes beliggendes er:
Guds Lov maa forkyndes blandt Øer og Skjær,
uagtet al Fare og Møje;
thi skeer det og tidt, at en talendes Mund
maa søge sin Grav i den dybeste Grund
og lukke blandt Fiske sit Øje.
Dog bør vi vort Embed forrette med Lyst,
betænke, det er vor Samvittigheds Trøst,
om Gud os paa Vandet vil kalde.
Og døer vi paa Rejsen til Kirker og Sogn,
da føres vi heden paa Israels Vogn
og for vores Herre maa falde.
Hvad vil en Guds Tjener bekymre sig ved,
at ham er udvalt et Begravelses-Sted,
som Mennesken ikke kan finde?
Om han ikke bæres af Venner herud,
han kan dog med Mose begraves af Gud
og lukkes saa rolig derinde.
Vi bør ej med Jona forandre vor Kaas,
men rejse saalænge, til Gud sætter Laas
for al vore Veje og Vandring.
Er Herren da kommen i Vejret og Vind,
vi vil med Elia slaa Kaaben om Kind
og vente vor sidste Forandring
og sige med sidste Beslutning til Gud:
Velkommen, o Brudgom! at hente din Brud
og hende fra Fængsel udføre;
jeg hidtil har været en rejsende Mand,
nu vil jeg Dig følge, det snarest jeg kan,
og lukke de yderste Døre.
Med »Nordlands Trompet« kappes i Folkeyndest den »Norske
Dale-Vise« af Petter Dass, en Skildring af Bondelivet,
udført i et af Melodivalget foreskrevet meget vanskeligt
Versemaal. Digtet falder i forskjellige Skildringer: en
Stridmellem to Naboer med Rettergang og Tab for dem begge;
Tilstanden hos Halvor i Aasen:
Sjelve min Halvor i Aasen,
standendes har han paa Baasen
Kvien ung og Oxen
fuldvoxen;
Kalven fed og stor,
som kom til ifjor,
sætter han paa Foer,
indtil Græsset groer,
slagter desforuden
Gjeld-Studen,
tager en Rigsdaler for Huden.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>