Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Poesien
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
da Kontrakten var kommen istand, erklærede han sin
Trolovelse. Han kunde nu sætte Bo i sin Fødeby Slangerup,
hvor han var bleven Præst. Kun et Aarstid varede hans
Ægteskab; hans Hustru døde og efterlod ham en Mængde Børn
af forskjellige Kuld, som han tog sig af med faderlig
Omhu. Efter nogle Aars Forløb giftede Kingo sig anden
Gang med Enken efter Forvalteren paa Frydendal, og med
hende levede han i treogtyve Aar.
Det otte Aars Ophold i Slangerup blev frugtbart for
Kingos poetiske Produktion. Han havde allerede vakt
Opmærksomhed ved sine Lejlighedsdigte, og endog til
Hove var hans Navn naaet; han undlod ikke stadig at
fornye dets Glans i HofTets Øjne ved poetiske
Opmærksomheder imod sine høje Velyndere og historisk-
patriotiske Lovprisninger. 1672 sendte han saaledes
Griffenfeld et Sørgedigt i Anledning af hans Hustrus
Død og skrev samme Aar »Den vidtbekjendte Danmarks
Hovedfæstning Kroneborgs korte Beskrivelse«, et
skildrende Digt i den sædvanlige nøgterne Maneer:
Forneden ligger smukt med vel afdelte Gader
det lystig Helsingør, som elsker Dig for Fader
og rette Forsvar sin; der seer man Folk at gaa
og Hver sin Syssel og sin Gjerning passe paa.
I samme Stil er »Samsøs korte Beskrivelse«, tilegnet
Øens Ejer Griffenfeld, Kingos »naadige Befordrer og
Forfremmer«; et Omslag i den offentlige Menings
historiske Dom, fremgaaet af Borgerstandens forøgede
Selvfølelse efter Forfatningsforandringen, kommer
tilorde i Linier som disse:
Det Land blev og forundt Kong Christian den Anden
til Lyst og Tidsfordriv af Landet og af Stranden,
hvormed han skulde da sin Sorrig lidt forslaa,
der ham hans Riges Spir var ganske tagen fra.
Han nævnes ofte vrangt Kong Christian den Onde,
dog kan ej sige det Klerk, Borger eller Bonde,
men mere slutte, han saa stor ej havde Skyld.
Jeg vil ej røre mer ved den tillægte Byld.
»Kong Christian den Femtes første og lyksalige
Ledingstog Aar 1675«, forøget med »Anhang« for
1676 og 1677, giver selvfølgelig megen Anledning til
Lovprisning af Herskeren for hans Tapperhed, Visdom og
andre store Egenskaber; i det sidste Anhang beskrives
bl. A. den Storm, Kongen var ude i, da hans Liv kun
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
