Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Holberg og hans Samtid. Indledning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
udgaaende fra Locke’s Postulat om al Forestillings
Udspring fra Sandsningen, ikke som denne sin Forgænger
anerkjender noget nødvendigt Forhold mellem Aarsag og
Virkning, men skriver Forestillingen om et saadant
paa en utilstrækkelig og svækket Sandsnings Regning
og altsaa opløser Natursammenhængen i en vilkaarlig
Blanding af Iagttagelser og Kjendsgjerninger, et
Spil af Tilfældet. At en saadan Tankegang hverken
havde Plads for Gud eller en udødelig Sjæl, er en
Selvfølge.
Medens i England Fritænkningen fortrinsvis udviklede
sig ad forstandsmæssig Vej og prægedes af den engelske
Aands Alvor og Grundighed, blev den i Frankrig tilegnet
af Nationens livlige Fantasi, tog den indsmigrende
Form, det spillende Vid og den kaade Persiflage i sin
Tjeneste, forvandledes mere og mere fra en systematisk
Undersøgelse til et aandrigt Causerie og vandt netop
ved denne sin Frivolitet større Indflydelse i videre
Kredse, ligesom den ogsaa her hurtigst naaede til sit
Slutningspunkt: den krasse, aandsfornægtende Materialisme.
Den franske Stils første klassiske Forfatter MlCHEL
DE MONTAIGNE havde allerede i det 16. Aarhundrede
anslaaet den Aand og angivet den Form, i hvilke de
følgende Tidsalderes franske Skribenter lige til
vore Dage have fundet det prægnanteste Udtryk for
deres Tankeindhold. Hans »Essais« - udentvivl et
af de nærmeste Forbilleder for Holbergs »Epistler«
- ere udsprungne af hans ligesaa sande som hyppigt
oversete Grundsætning: »at vide Meget giver Anledning
til at tvivle mere« og sætte i Overensstemmelse
hermed en Mængde forskjellige Spørgsmaal under Debat
paa en saadan Maade, at der kastes Lys paa dem fra
alle Sider, uden at nogen enkelt fremhæves som den
for Sandheden afgjørende - en i en fornem Natur,
et tolerant Sind og en omfattende Dannelse hvilende
mild og aandrig Skepsis, der ikke opstillede noget
revolutionairt System, men stilfærdigt banede Vejen
for et saadant ved at lade Tvivlen, ligesom ved en
kemisk Proces, adskille Livsanskuelsens hidtil for
udelelige ansete faa og faste Elementer i deres
Vrimmel af Grundstoffer.
Hos den af Montaigne tidligt paavirkede PIERRE BAYLE
(1647-1706) faaer den religieuse Skepsis et personligt
Udtryk i hans gjentagne Troesforandring: han blev
opdragen i den reformerte Lære, blev senere Katholik,
men vendte snart igjen tilbage
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
