Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Holberg og hans Samtid. Indledning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Handlingen og et altid redebont Lune, der har frelst hans
Roman »Tom Jones« fra Forglemmelse og baaret den oppe
lige til vore Dage.
I Frankrig har den lyriske Digtning fra Aarhundredets
første Halvdel ikke et eneste Navn af nogen
Betydning at opvise; den filosoferende Tankegang var
absolut fremherskende paa Stemningsudtalelsernes
Bekostning, og hvor den forbandt sig med den
metriske Form, affødte den det trivielle Læredigt,
hvis Udbytte, forsaavidt som det bragte noget, er
af alt Andet end poetisk Art. Paa Romanens Omraade
møde vi derimod et Par fremragende Navne, og det ene
af dem omstraales endnu i vor Tid af Udødelighedens
Glands, Skjøndt Samtidens akademiske Kritik behandlede
det med en noget fornem Kulde: LE SAGE (1668-1747),
Forfatteren af »Le diable boiteux« og »Gil Blas«, de to
efter de spanske »Gavtyveromaners« Methode skrevne,
i Lokalfarven spanske og for enkelte Episoders
Vedkommende fra Spanien laante Digterværker, der
med alt dette dog ere Le Sages fulde litteraire Eje
og repræsentative Frembringelser af fransk Esprit,
fransk Munterhed og fransk Sprogkunst; betydeligst er
»Gil Blas«, hvis Titelperson er en Aandsbeslægtet af,
en Forløber for Beaumarchais’ Figaro, som denne et -
kun ikke saa bevidst og pointeret - Udtryk for den
revolutionaire Aand, der hos begge lader sig tilsyne
i Handlingens Gang, som fører til den af de lavere
Lag Udgaaedes Sejr over de højere Klassers Dumhed
og Slethed. - Abbé PRÉVOST D’EXILES (1697-1763)
var en Beundrer og Efterligner af Richardson,
hvis Skrifter han oversatte. Hans originaleste
Arbejde er Romanen »Manon Lescaut«, hvis kvindelige
Hovedperson er skildret med psykologisk Mesterskab
og hvis erotiske Indhold taber sin mislige Karakter
ved den Gratie og den Stilens naive Ynde, som hviler
over Fortællingen. Kun en enkelt Episode er af en
frastødende Natur og danner ligesom Introduktionen
til den usædelige Litteratur, der kun et Par Aar
efter »Manon Lescauts« Fremkomst begyndtes af den
yngre CRÉBILLON (1707-1777) og bredte sig til op imod
Revolutionen som en Pøl af Uhumskhed, i Sammenligning
med hvilken senere Tiders obscøne Naturalisme gjør
et næsten renligt Indtryk.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
