Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Holberg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
omtales i JUL. PALUDANS Doktordisputats »Om Holbergs
Niels Klim, med særligt Hensyn til tidligere
Satirer i Form af opdigtede og vidunderlige Rejser«,
1878. Rammen er da følgende: den norske Student Niels
Klim vender i Aaret 1664 efter hæderlig bestaaet
Examen fra Kjøbenhavn tilbage til sin Fødeby Bergen. I
Mangel af anden Syssel giver han sig til at undersøge
en mærkelig Hule i et Fjeld, som kaldes Fløjen, fra
hvilken der nu og da skal udgaa en mild Luftning. For
at komme paa det Rene med Fænomenet, lader han sig
hisse ned i Hulen; men Rebet brister, og Niels Klim
styrter i Afgrunden, falder og falder et Kvarterstid
gjennem det dybeste Mørke, indtil der lader sig en
svag Lysning tilsyne, som efterhaanden gaaer over
til klart Solskin: Klim er kommen ind i Jordens
indre Rum, hvor et helt Solsystem kredser. Paa en af
dets Planeter ved Navn Nazar havner han omsider, i
Fyrstendømmet Potu, af hvis Forhold der nu følger en
lang Beskrivelse, Bogens mest omfattende, i hvilken
Holberg har nedlagt de fleste af sine Tanker om en
fornuftig Statsforfatning, uden at man dog deraf tør
slutte, at han i Et og Alt vil opstille de træede
Beboere af Potu. som sit Folkeideal.
Potuanerne ere nemlig skabte som Træer, og med
den af denne Legemsbygning betingede Langsomhed i
Bevægelse forene de en Grundighed i Overvejelsen, der
lader dem anse et forholdsvis saa hurtigt Hoved som
Niels Klims for at være et Vidne om Overfladiskhed,
hvorfor de ikke kunne betro ham noget vigtigere
Embede end et Postbuds, til hvilket hans lange Ben
gjøre ham fortrinlig skikket. »Erfarenhed havde
lært dem, at Republiken altid havde vaklet under
Bestyrelsen af disse hurtige Hoveder, som man i
Almindelighed kalder store Genier, og at Mænd af
et langsomt eller spotvis saakaldet sløvt Begreb
havde bragt det igjen i Orden, hvad hine havde
forviklet.« Hermed i Sammenhæng staaer den Ærbødighed,
Potuanerne vise Alderdommen, og den Censur, Ungdommen
er underkastet, idet det f. Ex. ikke er tilladt
Nogen at optræde som Forfatter, før han har fyldt
de tredive Aar. Forbrydelser straffes første Gang
med Aareladning, ved hvilken Fremgangsmaade man vil
overbevise sig om, hvorvidt det ikke er onde Vædsker
i Blodet, der have forledet til Lovovertrædelsen,
og samtidig forebygge Gjentagelsestilfælde; indtræffe
disse alligevel, sendes Forbryderen i Landflygtighed;
kun for een Misgjerning er der
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
