Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Holberg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Det vigtigste Bidrag til en Skildring af
Holbergs Levnet have vi ham selv
at takke for: de ovenfor oftere nævnte, i den
biografiske Del af Fremstillingen hyppig citerede
»Trende Epistler«, der foruden i den S. 81 omtalte
danske Oversættelse tillige ere udkomne paa Tydsk og
Engelsk. Et Supplement hertil danner den ligeledes
tidligere nævnte Levnetsbeskrivelse, som Holbergs
Omgangsven Kapelmester J.A. SCHEIBE har meddelt foran
i sin 1764 paany udgivne tydske Oversættelse af »Peder
Paars«; den udkom 1883 paa Dansk: »Holbergs Levnet«,
oversat fra Tydsk af CARL EWALD. I E.L. RATHLEFS
»Geschichte jetztlebender Gelehrten« skildres Holbergs
Liv og Skribentvirksomhed i 2. og 3. Del, begge fra
1741. I sammentrængt Fremstilling er hans Biografi at
finde paa mangfoldige Steder; fra en nyere Tid maa
nævnes som selvstændigere Monografier P.L. MØLLERS
»Ludvig Holberg« (»Dansk Folkekalender« 1843),
M. HAMMERICHS »Bidrag til en Skildring af Holberg, mest
efter hans egne Udtalelser« (»Nord. Univ. Tidsskr.«
4. Aarg. 1858), WELHAVENS »Om Ludvig Holberg«
(»Saml. Skr.« VI.), H. LASSENS »Holbergs Karakter
og Meninger« (»Afh. til Litteraturhistorien«,
1877). Et fortrinligt Skrift, lige fremragende ved
sit dybe Kjendskab til Emnet, sine sunde Domme, sin
klare Fremstilling og sit Sprogs klassiske Renhed
og Jevnhed, er Holbergelskeren C.W. SMITHS »Om
Holbergs Levnet og populaire Skrifter«, 1858. Ved
Tohundredaarsfesten 1884 udkom »Ludvig Holberg, en
Levnetsskildring« af FR. WINKEL HORN, »Ludvig Holberg,
et Festskrift« af GEORG BRANDES samt det ovenfor
S. 69 nævnte Skrift af KARL WARBURG. Ligeledes udgav
Professor EDVARD HOLM sin ved Universitetsfesten i
samme Anledning holdte fortræffelige Tale om »Holbergs
Betydning for Aandsliv og Videnskab.«
I Danmark tilbragte Holberg omtrent de to Trediedele
af sit Liv, og vel at mærke de sidste to
Trediedele, Ungdomsaarenes Afslutning. Manddommen
og Alderdommen; fra 1716 til sin Død 1754 kom han
- med Undtagelse af det sidste Besøg i Frankrig -
ikke udenfor Sjælland. I Kjøbenhavn havde han sin
Embedsvirksomhed, her skrev han sin Danmarkshistorie,
her grundlagde han ved sine Komedier »den danske
Skueplads« og kaldte den samlede Udgave af dem just
med dette Navn; her virkede han ved dem og sit øvrige
Forfatterskab for at
bane Vejen til at skrive det paa Dansk,
som man med mindre Fynd før læsede paa Fransk,
som han lader Thalia sige i Nyaarsprologen
1723. Bergenseren Holberg tilhører helt og fuldt den
danske Litteratur; han er mere end en i Danmark
levende og skrivende norsk Skribent: han er,
betragtet med sin egen Tids Øjne, en i Norge født
dansk Forfatter. Dette fremgaaer simpelthen af den
Omstændighed, at Kategorien »norsk Litteratur« endnu
ikke var bleven til paa Holbergs Tid, ligesaa lidt
som der kjendtes noget fra Dansk forskjelligt norsk
Sprog som litterairt Meddelelsesmiddel. I Fællesriget
var det danske Sprog Organet for den Fælleslitteratur,
der, paa Grund af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
