Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Videnskaberne: Pietismen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Superintendenten i Slesvig G.J. Conradi o. fl. Vi
komme tilbage til adskillige af dem og nævne
her kun Kongens mest betroede Mand, Drivhjulet i
hele hans Kirkestyrelse, JOH. BARTHOLOMÆUS BLUHME,
ligeledes en Slesviger, der havde studeret
først i Rostock, senere i Kjøbenhavn, hvor Præsten
Brunsmand ved Vartov gjorde ham bekjendt med Speners
og hans Discipel Franckes Skrifter, af hvilke hans
Retning for stedse bestemtes. Han blev Frederik
IV.s Hofpræst, men sin fulde Indflydelse naaede
han først under hans Efterfølger, hvis ihærdige,
om end forsigtig i Baggrunden dvælende Raadgiver
han blev. Efter hans Tilskyndelse indførtes
Konfirmationen 1736 til Forherligelse af
Reformationens tohundredaarige Jubelfest.
Fra to Sider brødes saaledes Tidens Vande mod den
orthodoxe Kirkebygning: fra Rationalismens Side i den
naturlige Fornufts Navn en smult underminerende Strøm,
fra Pietismens Side i den personlige Inderligheds og
Troestrangs Navn en vældigt fremstormende Braadsø,
der vel snart udtømte sin Kraft, men derefter, som en
naturlig Reaktion, bidrog sin Del til at forstærke den
fritænkerske Understrøm. Fritænkeriet naaer først i
den følgende Periode en Plads indenfor selve Kirken;
Orthodoxien og Pietismen have i dette Tidsrum deres
Repræsentanter i den theologiske Videnskabelighed, den
gejstlige Veltalenhed og den aandelige Digtning. Den
orthodoxe Theologi udfører forøvrigt ikke nogen
videnskabelig Stordaad i denne Periode. Efterat
det lærde Tidsrums store Theologer have givet den
lutherske Dogmatik dens fuldendte System, er det kun
Biværk, den megen Lærdom kan øve sig paa, og det er
ligesaa meget Prædikestolen som Kathedret, den tager
tilorde fra. Eller den vender sig andensteds hen,
saa vi se de gejstlige Forfattere strejfe ind paa
Historiens eller Naturhistoriens Enemærker og bevæge
sig der med større Udbytte end paa Theologiens.
CHRISTEN LASSEN TYCHONIUS kjende vi fra Holbergs
»Jydske Fejde« (S. 75). »Den berømte cimbriske
Litterator«, »de Cimbrers Lys og Jyllands klare
Øje« og hvad hans Hædersbetegnelser ellers lød
paa, var Stiftsprovst i Viborg og bl. A. bekjendt
af de Bestræbelser, han gjorde sig for at faae et
Universitet oprettet i Jyllands gamle Hovedstad. Han
er Forfatter til adskillige for Lærdom
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
