Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Videnskaberne: Erik Pontoppidan - Videnskaberne: Opbyggelsesskrifter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
og Eenfoldige Christendom«, 1755, en populair
Dogmatik i Modersmaalet; »Afhandling om Verdens
Nyehed eller Naturlig og Historisk Beviis at Verden
ikke er af Evighed«, 1755, rettet mod Fritænkernes
Antagelse af en evig, af Skabelse ikke fremgaaet
Verden), dels med naturhistoriske og statsøkonomiske
Skrifter (»Forsøg til Norges naturlige Historie«,
1752-54; ȯkonomisk Balance, 1759), dels endelig med
historiske Værker af ikke ringe Omfang, blandt hvilke
de vigtigste ere Kjøbenhavns ældste
Historie i »Origines Hafnienses«, 1760, og
det »Danske Atlas«, Pontoppidans sidste Arbejde, som
han ikke selv naaede at faae fuldført, en historisk
og topografisk Beskrivelse af Danmark med Landkort,
Planer, Afbildninger af Stæder og Gaarde m. m. Som
det omsider afsluttedes med syvende Bind 1781, efter
at Pontoppidans Svoger HANS DE HOFMAN, LANGEBEK og
SANDVIG havde ført den oprindelige Forfatters Arbejde
videre, er det et Pragtværk i dansk Litteratur
og meget værdifuldt som Kildeskrift, derfor ogsaa
stadig raadspurgt endnu den Dag idag. S. 69 gjengives
formindsket en af dets Afbildninger.
Den folkelige Opbyggelseslitteratur trivedes frodigt
under Pietismen. Smagløsheden er flyttet fra
Titelbladet ind i Bogen, især omkring Tidsrummets
Slutning, da den frembrydende Fritænkning drev
de Vakte til en endnu dybere Indtrængen i Troens
Hemmeligheder end nogensinde før, under hvilken
Fordybelse det især var Kristi Offerdød med alle
dens enkelte Omstændigheder, der gav den opbyggelige
Litteratur Emner og ligesom gjennemtrak dens Blade med
Blodet fra de hellige Vunder. Naar vi til Exempel paa
denne Litteraturs Art fremdrage Præsten HEGELAHRS
»Liden Traktat om Jesu Vunder og Saarede Sjæl«
(1753), er det ingenlunde, fordi just dette Skrift
naaer Toppunktet af det Usmagelige, Skjøndt man vil
se, det gaaer vidt nok i denne Henseende, men fordi
det ypperligt viser, hvorledes denne Art Opbyggelse
lod sig bringe i en Slags videnskabeligt System
og kunde fremtræde i den stringente Undersøgelses
Form. Allerede Bogens Begyndelse giver en Forestilling
herom. Dens første Kapitel handler »om det Ord
Vunde, dets Bemærkelse«, og indledes saaledes:
»Efterdi denne Part skal handle om Jesu Vunder,
saa er det vel ikke ufornødent, først at beskrive,
i hvad Mening det Ord Vunde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
