Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Videnskaberne: Opbyggelsesskrifter - Videnskaberne: Filosofi
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
udvortes fra« o. s. v. Ikke mindre smagløs end
Beskrivelsen og Klassifikationen er Anvendelsen af
det saaledes tilrettelagte Materiale. Saaret efter
Landsestikket i Kristi Side æres af de Troende »som
deres Vindue, igjennem hvilket de kan se ind i Jesu
Hjerte, som en Mine, igjennem hvilken de har Adgang
til samme forbarmende Hjerte. Det udstrømmede Blod
og Vand er som en ny Syndflod, hvori den gamle
Adam drukner og det nye Menneske frelses, og som
den rette Regnbue, der vidner om Jesu bestandige
Kjærlighed«. Den pietistiske Biskop i Aalborg Stift
BRODER BRORSON anbefaler Hegelahrs Traktat til det
theologiske Fakultets Censur som et Skrift, han »med
megen Glæde og Rørelse i Sindet har gjennemlæst«,
og med Bøn om, at »ved disse gudelige, andægtige og
opbyggelige Betænkninger Jesu Vunder maa males alle
Kristne for Øjen og indprentes i alle deres Hjerter«.
For Filosofien kunde Modtageligheden ikke være stor
i et Samfund, hvor aandelig Grebethed betragtedes som
den eneste rette aandelige Klarhed. Heller ikke
Orthodoxien havde Behov at føres ad Tænkningens
Veje til sit Systems faste Borge, og Rationalismen,
som just brugte den naturlige Fornufts Argumenter
til Angreb paa Aabenbaringslæren, var endnu først
ifærd med at tage Fodfæste indenfor vore Enemærker;
Holberg, som var bedst bevandret i dens Litteratur,
havde ingen Smag for metafysiske Deduktioner, hans
Filosoferen var anlagt paa det praktiske Liv og havde
det moraliserende Essai’s Form. Vakt af hans Aand
vilde en livlig og højtbegavet Yngling føre hans og
Filosofiens Sag videre, men døde lige i Begyndelsen
af sin lovende Løbebane.
Frederik Christian Eilschov, født 1725 i Rynkeby i Fyn,
blev kun femogtyve Aar gammel, men havde da allerede
ydet Arbejder, som berettigede til de største
Forventninger. 1743 udgav han en kortfattet populair
Logik, og som kun enogtyveaarig Magister holdt han
offentlige Forelæsninger for de Studerende over
Filosofi og den naturlige Theologi, idet han, uden
at nægte Aabenbaringen, fremhævede den naturlige
Religion som den sande Vej til Gudsdyrkelse. Vel
belæst i de fremmede Litteraturer (han oversatte paa
Dansk »Zadig eller Skjæbnen, en østerlandsk Historie
af Hr. VOLTAIRE«, tilegnet Holberg) og fyldt af
Reform-Iver anbefalede han paa alle
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>