Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Videnskaberne: Historie
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
og forfattet Indledningerne og Oplysningerne
til de forskjellige Stykker, saa at denne
Række er et af hans litteraire Hovedværker. Først
henimod Aarhundredets Slutning optoges Arbejdet
igjen, men ikke med den forrige Fynd, thi de
sex Bind, som danne Magazinets anden Række,
vare fra 1794 til 1836 om atudkomme.
Tredie Række udkom med sex Bind fra 1843 til 1860,
fjerde Række, sex Bind, 1861-86, og man er til
Dato naaet til tredie Bind affemte Række.
Selskabets Virksomhed i dets første Aarhundrede er
beskrevet af E.C. WERLAUFF i hans Festskrift
»Det Kongelige Danske Selskab for Fædrelandets
Historie og Sprog«, 1847, ligesom Videnskabernes
Selskabs første Hundredaar har fundet sin
Historiograf i C. MOLBECH: »Det Kongelige Danske
Videnskabernes Selskabs Historie«, 1843.
I Begyndelsen af det danske Selskabs Virksomhed
falder Langebeks tidligere omtalte Kontrovers
med Pontoppidan. Den blev ingen Hindring for hans
videre Fremgang, thi 1748 arvede han, som alt sagt,
Grams Embede som Gehejmearkivar. I denne Stilling
blev det en af hans vigtigste Opgaver at fortsætte
den Samling af Diplomer i Afskrift, som Gram havde
begyndt, og som nu opbevares i Gehejmearkivet under
Navn af »Diplomatarium Langebekianum«. Til dets
Fuldstændiggjørelse foretog Langebek med
kongelig Understøttelse en videnskabelig
Rejse i alle Østersølandene, paa hvilken han opholdt
sig syv Maaneder i Stockholm; til et kort Besøg i
Kjøbenhavn kaldtes han hjem, for at forlove sig med
den Pige, hans Venner havde udseet til ham. Men dette
og hans øvrige Virksomhed fører os ind i det næste
Tidsrum og behandles bedst der.
Holbergs Efterfølger som Professor i Historie
blev Flensborgeren BERNHARD MÖLLMANN, efterat
han en Tidlang havde vikarieret for ham. De
Forventninger, man havde gjort sig om ham, bleve
uopfyldte paa Grund af hans uvirksomme Natur, og
hans Forfatterskab indskrænker sig til eet Bind af
den »Almindelige Historie«, det befaledes ham at
skrive, samt nogle mindre historiske Afhandlinger,
han leverede til Videnskabernes Selskabs Skrifter. Han
blev kongelig Historiograf 1755 og forenede dermed
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
