Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Videnskaberne: Sproget
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
holdet strakte sig over syv Maaneder, udfyldte
af Studier i tydsk Oldlitteratur og romerske
Antikviteter. En Udflugt til Neapel, Sicilien og Malta
afsluttede de italienske Dage; over Tydskland skulde
Rejsen gaa til Wien og Ungarn, men Efterretningen om
Kong Christian V.s Død ledsagedes af hans Venners
Opfordring til at komme hjem hurtigst muligt, og i
de sidste Dage af Oktbr. 1699 betraadte Rostgaard
atter Fædrelandets Jord efter saa lang en Fraværelse.
Frederik IV. udnævnte den endnu ikke niogtyveaarige
Videnskabsmand til Gehejmearkivar, og i denne
Egenskab bar han ved Salvings- og Kronings-Akten
den i kosteligt Gyldenstykke indbundne Kongelov
paa en rød Fløjlshynde, indtil den af Storkansleren
blev overgiven til Bispen og af denne henlagt paa
Altret. Ikke to Maaneder efter kom Rostgaard i en
intimere Forbindelse med den samme Storkansler,
Rigets fornemste Embedsmand Conrad Reventlow, idet
han blev forlovet med hans udenfor Ægteskab fødte,
men sammen med hans ægte Børn opdragne og af Kongen
adlede Datter, den trettenaarige Conradine Revenfeldt,
hvem han ægtede tre Aar senere. Ved dette Ægteskab
blev Rostgaard beslægtet med nogle af Landets bedste
Familier, ikke at tale om, at Fyrstinden af Slesvig,
den senere Dronning Anna Sophia, jo var hans Hustrus
Halvsøster. Fra hendes Side vistes der ham dog aldrig
megen Protektion; Anna Sophia kunde ikke lide ham og
vilde ikke »have hans store Næse til at komme sig for
nær«. Men Kongen var ham bevaagen og viste ham sin
Naade ved forskjellige Udmærkelser, sin Paaskjønnelse
af hans Dygtighed ved Overdragelsen af en Mængde
Embedshverv, der kun undte Rostgaard liden Tid til
litterair Syssel. Allerede 1702 var han bleven optagen
i Adelsstanden og udnævnt til Justitsraad, hvorfra
han senere steg til Etats- og Konferensraad; han blev
Assessor og noget efter Justitiarius i Højesteret,
Direkteur i det vestindiske og guineiske Kompagni,
Medlem af en uendelig Mængde Kommissioner og tilsidst
Oversekretair i det danske Kancelli. Fra denne
betydelige Stilling i Statens øverste Administration
styrtedes Rostgaard brat som Følge af en Undersøgelse,
der indtager en uhyggelig Plads i vor Retshistorie
under Navn af »den gehejme Commission«, en i et særligt
Øjemed oprettet og under skrækindjagende Former
arbejdende hemmelig Ret, der skulde undersøge og
paadømme visse paaankede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
