Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Poesien
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
eller med den ubehjælpsomme poetiske Sprogform,
der maa tage sin Tilflugt til Nødord og Omstillinger:
Jeg mon tilspørge Dig, som mon til Bryllup komme
med Skovox udi een og Vers i anden Lomme,
for hvad Du monne Dig i Verden give ud,
hvad Du i Lærdom mon tilbede for en Gud?
Du ej er for at gaa, men meget for at gange;
Du Roes vil ikke faae, men Du den monne fange.
Du sammenflikke mon en Slump Epitheta,
som sjelden sættes for, men gjerne bagest fra.
Som for Exempel: naar Du mon af En begjære,
han Dig ret som Poet skal Noget nu forære,
da skriver Du: o Mand, saa faver, gjæv og fin!
Lidt af Jer Godhed stor giv mig for Umag min!
Horn var en stor Beundrer af Holberg og har hyldet
ham i en Apostrofe, hvoraf een Linie er naaet op til
vore Dage - det er allerede store Ting:
Se med Forundring an den store danske Skriver,
den danske Pufendorf, den danske Grotius,
den anden Huitfeldt i vort Dannemarks Arkiver,
en dansk Ovidius, en dansk Virgilius.
Din Ligemand, om ej din Mester, Molière!
Mod Juvenalis en honnet Satyricus,
de Nordmænds største Zir, det danske Folkes Ære,
i Levnet og i Skrift en rar Philosophus.
Kort: det, som Cicero om Varro kunde sige,
at han latinske Sprog fik sat istand i Rom,
om denne siges kan: i dansk og norske Rige
det danske Sprog ved ham igjen paa Fode kom.
En snurrig Patron af en Poet have vi for os i CHRISTIAN
FREDERIK WADSKIÆR (1712-79). Hans Versemageri gjør et
forfløjent, halvt forsorent Indtryk med sine skruede
Indfald, sine gruopvækkende Ordspil, sine Flauser og
Tvetydigheder, Alt præsenteret i en letglidende Form og
med betydelig metrisk Færdighed. Af Person var Wadskiær
derimod, efter hvad han selv bekjender, undertiden »saa
trist og gnaven som Nogen«, »ligesaa alvorlig og stille
i en fremmed Stue som snaksom og skjemtsom i min egen
eller dog i fortrolige Venners Kreds«; og af hans
Skrifters mange lærde Anmærkninger sees, at han var
en paa en Mængde Omraader
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
