Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Oplysningens Tidsalder. Indledning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Danmark studeres og drøftes det ivrigt; allerede
Holberg indlader sig med det, og alle de
betydeligere politiske Forfattere - P. Kofod-Ancher,
J.S. Sneedorff, Tyge Rothe og Andre - vende
atter og atter tilbage til dets Tanker, dels for
at slutte sig til dem, dels for at imødegaa dem,
forsaavidt det kunde antages, at den i Skriftet ikke
nævnte dansk-norske Stat ifølge Forfatterens System
vilde være at henregne til de despotisk regerede
Riger, mod hvilken Rubricering de frisindede, men
ligesaa patriotiske Forfattere protestere paa det
Bestemteste.
»L’esprit des lois« opstiller nemlig tre Arter af
Statsforfatning: den republikanske, den monarkiske
og den despotiske, og forudsætter for hver af dem
et bestemt styrende Princip: for Republiken Dyden,
det vil sige Dyden i politisk Forstand, hvilket
nærmere bestemmes som Kjærlighed til Fædrelandet,
hvad der er det Samme som Kjærlighed til Ligheden;
for Monarkiet Æren, for Despotiet Frygten. Ud
fra disse Principer paaviser Montesquieu saa de
Forskjelligheder i Lovgivningen, som de betinge,
for at hver af de nævnte Statsforfatninger kan faae
sit Opdragelsesvæsen, sin Retspleje, sit Forsvar
o. s. v. ordnet overensstemmende med Statens
Ide. Efter denne Redegjørelse for de politiske
Former i Almindelighed gjør Montesquieu Overgangen
til Fremstillingen af den Forfatning, der for ham
staaer som den ideale, og til sin Begrundelse af denne
dens Forrang. Idet han forudskikker den Bemærkning,
at enhver Stat plejer at have sit særlige Maal,
saaledes som Rom havde det at udvide sig, Sparta at
føre Krig o. s. v., siger han, at der er eet Folk
i Verden, der har den politiske Frihed som Maalet
for sin Forfatning, nemlig det engelske. Denne
Forfatnings »skjønne System«: det konstitutionelle
Kongedømme med et arveligt Overhus og et af Folkets
Valg udgaaet Repræsentanternes Hus har i England
viist sig at sikre den ligelig fordelte Frihed
og derved at fremme Samfundets Velvære paa bedste
Maade. Paavisningen heraf fører Montesquieu ind paa
Fremstillingen af Forholdet mellem Borgerne indbyrdes
og giver ham Anledning til at udvikle sine Theorier om
Strafferetten, fremstille Skatte- og Afgiftsvæsenet,
Jordbundsforholdenes Indflydelse paa Lovgivningen,
Lovene for Handelsomsætningen og Møntvæsenet samt
Befolkningsforholdene, Religionens Stilling til
Statssamfundet o. s. fr. Trediedelen af et Aarhundrede
før Revolutionen erobrer »Menneskerettighederne«,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
