Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Oplysningens Tidsalder. Indledning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
kunde være exploiteret til at svække Agtelsen for
Kongemagten og dens Indehaver. Den Litteraturstrøm,
der udgød sig umiddelbart efter Katastrofen i
Januar 1772, og som repræsenterer Forfattere fra
Suhm og Balle ned til den obskureste Aabenraa-Poet,
vidner i sin Smiger som i sine Forbandelser ligesaa
højt om Glæden over Kongens Befrielse fra Tydskerens
Aag som om Hadet til denne. At Struensee under al
sin Reformeren nonchalant tilsidesatte Hensynet til
Nationalfølelsen, var en Kilde til stadig Forbitrelse
i en Periode, da Tydskernes Indvandring og
Ansættelse i Statsembeder var større end
nogensinde før. At der var mange dygtige Mænd
imellem - deres Navne ville vi senere møde - kunde
ikke forsone med den Tilsidesættelse, Landets Børn
maatte føle, og som kun forøgedes ved det Overmod,
hvormed mange af de Indvandrede tilkjendegav det som
en Naade, at de tog tiltakke med det lille Lands
gode Embeder. Disse Omstændigheder gjorde, at
Folkemeningen med Tilfredshed hilste Guldbergs
reaktionaire Regimente, fordi det var dansk,
og at Royalismen overlevede de haarde Stød,
den ellers nødvendigt maatte modtage under
en Konge som Christian VII. Da Kronprindsen greb
Styret 1784, oprandt netop den Reformernes Tid, da
de bedste og mest praktiske af Oplysningsperiodens
Tanker gjennemførtes ved Bernstorf, Reventlow og
Colbjørnsen. Den franske Revolutionsbevægelse fandt
saaledes i den dansk-norske Stat et fremskredent
Reformarbejde, tildels som Følge af dette en mod
Kongehuset loyalt sindet Befolkning og endelig
en Pressetilstand (ved Forordn. 3. Decbr. 1790),
som næsten ikke kjendte til nogen hemmende Indskriden,
men i liberalt Maal tillod de radikale Skribenter at
give deres platoniske Revolutionsbegejstring Luft.
»De er vistnok forbauset over, hvad der bliver
trykket her«, sagde A.P. Bernstorf til den svenske
Diplomat Ehrenheim. »Det er min Grundsætning,
ikke at bekymre mig derom; thi Sligt falder til Jorden
af sig selv, naar man ikke giver sig af dermed, og
Forfølgelser vilde kun endnu mere ophidse Sindene«.
Alle Revolutionsideerne gav Gjenlyd i vor Litteratur
som i vore Klubber, men stort mere end en
Stemning blev det ikke til, hvad det politiske
Frihedsskrig angik, thi det manglede sit Objekt,
den Trældommens Mur, fra hvilken dets Ekko skulde
rulle tordnende tilbage. P.A. HEIBERG er
omtrent den eneste Oppositionsskribent, der taler
i praktiske politiske Termini; de Andre fortabe
sig i Abstraktioner om Menneskerettigheder,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
