Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Videnskaberne: Theologi
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
begyndte Bruun et nyt periodisk Skrift: »Jerusalems
Skomagers Rejse til Maanen«, der paa Niels Klims
Maade skildrer forskjellige Folkefærd og Forfatninger
med tydelig Anvendelse paa danske Forhold, der end
yderligere lægges Læseren nær ved Navne som »Adina«
o: Dania, og »Anifah« o: Hafnia (Kjøbenhavn). Da
der blev anlagt Sag mod Skriftet, sneg Bruun sig
bort fra Ansvaret ved at erklære disse Navne for
Trykfejl og højtidelig afvise enhver Fortolkning af
hans Blad »paa nogen jordisk Person, Sted eller Tid
som grundfalsk«. Retten lod sig vel ikke vildlede af
disse Udflugter, men frikjendte dog Bladet. I Aviser,
Satirer og Sange fortsatte Bruun sin Agitation. En af
hans første Viser er »Aristokratisk Selskabssang«,
der ironisk besynger Kongemagt, Adel og Frankrigs
Modstandere - en yndet Form for den jacobinske Poesi -
og indeholder den bekjendte Strofe:
Kan Retten tolkes med mere Fynd,
end naar man tolker den med Kanoner?
Og tør vel Nogen det kalde Synd,
hvad Konger gjør for at vinde Troner?
O, I, som nys delte Polens Rige,
for Jer skal Ønsket til Himlen stige:
Gud lønne Jer!
I det nye skandinaviske Tidsskrift »Nordia«, udgivet
af J.K. HØST, skrev M.C. Bruun sin Nordbosang, i
hvilken Begejstringen har de samme højst abstrakte
Objekter, der gjøre Tidens pathetiske politiske
Digtning saa overmaade fersk i Smagen:
Den Mand er en Niding, som kan sig betænke
paa Valg mellem Frihed og slaviske Baand.
Kun Visdoms Befaling, kun Pligternes Lænke
maa fængsle en ædel og fribaaren Aand.
Ved Frihed kun Manden er ædel og stor;
men Skjændsel og Udyd hos Trældommen boer.
En anden nordisk Frihedssang skrev M.C. Bruun i
»Samleren« til Marseillaisen Melodi; dens sidste
Linie lød saaledes:
I Nord paa Trældoms Grus skal Friheds Tempel staa! -
hvortil var knyttet følgende Anmærkning: »Saaledes
synger den frihedelskende Monarks sig følende Borger,
og Monarken selv bør kunne og ville synge det med. Er
Frihed og Monarki
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
