Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Videnskaberne: Theologi
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
første Numer af »Christeligt Religionsblad
under Opskrift: Bibelen forsvarer sig selv,
arkvis udgivet«. Biskoppen betraadte her den
journalistiske Arena og mødte Numer for Numer
Angrebene paa Kristentroen ikke blot i Horrebows
Blad, men ogsaa i de andre Tidsskrifter, af hvilke
nogle udtrykkelig fremkaldtes som Modtræk imod ham,
f. Ex. Bladet »Orthodoxien nedriver sig selv«.
I denne Fejdelitteratur er Horrebows Blad det mest
beherskede i Tonen og det grundigste i Viden; men
hvor lidet fæstnet selv han var i den Overbevisning,
han havde dannet sig paa Grundlag af fransk religieus
Polemik og tydsk rationalistisk Theologi, sees af
den Svingning, han lidt efter lidt undergik, ægget af
Balles Modsigelse. Fra først af betragtede Horrebow
Jesus som en jødisk Sokrates, som et pletfrit
Mønster paa Moralitet, men senere opdagede han
adskillige Fordomme hos ham, der maatte stille ham
under den græske Vismand som ethisk Personlighed:
»Jesus kan med Rette kaldes oplyst og viis i Forhold
til sin Tidsalder og Nation, skjøndt han har havt
nogle Vildfarelser. Han kan fortjene Navn af dydig,
om han endog skulde have havt den Vildfarelse, at
man i Noget skulde lempe sig efter Almuens Fordomme
istedetfor aabenbart at angribe dem.« Jesus kunde
ejheller »som rask Yngling« overlægge Alt saa nøje som
hin erfarne Olding. Horrebow begyndte med at betragte
Jesus som et Sædelighedens Ideal, men han endte med at
stille ham i politisk Belysning og som Følge deraf at
bebrejde ham, at hans Lære om Ydmyghed og Taalsomhed
havde kvalt Følelsen af deres Værdighed hos Europas
Folk og saaledes forhalet Menneskerettighedernes
Anerkjendelse.
En ligesaa uventet som velrustet og skarpsindig
Modstander fik Horrebow i den unge Jurist
ANDERS SANDØE ØRSTED, der 1798 førte Bevis
for Mangelfuldheden af hans Kjendskab til Kants
Filosofi, som Horrebow havde angrebet for Halvhed
og Paatvingelse af et Pligtaag, der var imod Natur
og Fornuft. Efter Udstedelsen af Presseloven af 1799
forespurgte Kancelliet hos det theologiske Fakultet,
hvorvidt »Jesus og Fornuften« kunde bestaa efter den
nye Lov. Saasnart Balle fik Nys herom, lagde han strax
sin Indflydelse i Vægtskaalen til Fordel for Bladet,
og det vedblev at udgaa, stadig med Balles Modskrift
som Ledsager, indtil det 1801 maatte ophøre af Mangel
paa Interesse.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
