Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Videnskaberne: Filosofi, Rets- og Statsvidenskab
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Docentvirksomhed blev Stampe kaldet til at
overtage Embedet som Generalprokureur og steg
senere til Gehejme-Statsminister; men ogsaa i
førstnævnte Embedsstilling lod han sin juridiske
Skarpsindighed komme Videnskaben tilgode, idet
han efterlod sin berømte Samling af »Erklæringer,
Breve og Forestillinger, General-Prokureur-Embedet
vedkommende«, som efter hans Bestemmelse
bleve udgivne (sex Dele, 1793-1807). »Vistnok
dreje de sig om tørre Regeringssager og teknisk
juridiske Spørgsmaal«, siger EDV. HOLM; »men der
er allevegne i dem en Klarhed i Fremstillingen,
en logisk Styrke og en usvigelig bon sens, der gjør
Læsningen af dem fængslende, saameget mere som de
ere gjennemtrængte af en Varme i Overbevisningen,
der snart træder frem som en ægte human Følelse,
snart bringer Stampe til at hvæsse Pennen til de
skarpeste Spydigheder, naar utilladelig Uvidenhed og
Vilkaarlighed træder ham for nær. Naturligvis kan man
ikke i saadanne Embedserklæringer finde den Slags
sprudlende Veltalenhed, som undertiden kan strømme
fra Sneedorffs Pen; men de indtage dog allerede i
formel Henseende en fremragende Plads i vor Prosa
fra den Tid, som her tales om.« Og Erklæringerne vise
deres Forfatter som den udmærkede Embedsmand af den
gamle Skole: »Bureaukrat fra Isse til Fod, om end
i dette Ords ædleste Betydning,« fordrende lovlig
Lydighed af Undersaatterne, men til Gjengjæld selv
uforfærdet overfor Kollegier og Autoriteter, hvor
der var Misligheder at paatale, uden Betænkelighed
angribende selv kongelige Forordninger, naar han
finder dem krænkende for sit Rets- og Frihedsprincip,
og - hvad der maa tilføjes som et betegnende Træk
hos hin Tids Stormandstype - virksom for Bondestandens
Ophjælpning til Gavn og Ære for hele Landet; Stampe
var den Første, der tog Ordet for Fæstes Overgang til
Ejendom som for Hoveriets Afskaffelse, og baade i sin
Embedsstilling og som Medlem af Landbokommissionen
havde han megen Del i de Forordninger, der grundlagde
Bondefriheden. Ogsaa de af Grev CHR. REVENTLOW og
CHR. COLBJØRNSEN forfattede Indstillinger i denne
Sag saavelsom Førstnævntes Tale ved hans Overrækkelse
af Arvefæsteskjøderne til de første femten Bønder og
Sidstnævntes Skrift imod de Jydske Landdrotters Klage
ere vigtige litteraire Aktstykker til Oplysningstidens
Historie, karakteristiske Udslag af dens humane
Aand. Se Prof. J.H. DEUNTZERS Afhandl. om Stampe i
Universitetets Reformationsfest-Program 1891.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
