Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Videnskaberne: Historieskrivningen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Forbindeiser mellem det danske og det brunsvigske
Fyrstehus. Faa tre Omraader var han lige eminent: som
Græker, Mathematiker og Historiker. I sidstnævnte
Videnskab blev han Professor ved Universitetet
og forenede dermed i nogle Aar Professoratet i
Kunsthistorie og Mythologi ved Kunstakademiet,
ligesom han var Universitetsbibliothekar og
Ordens-Historiograf, holdt Foredrag over dansk
Krigshistorie for Generalstabens Officerer,
beregnede Almanaken i Prof. Bugges Fraværelse,
ordnede Portraitsamlingen paa Frederiksborg,
oprettede Kreditkassen for Husejere i Kjøbenhavn,
udarbejdede en Enkekassernes Theori m. m. Hans mange
videnskabelige og praktiske Embedsforretninger lagde
Beslag paa saameget af hans Tid, at han ikke fik
noget større Værk udgivet; ligesom Gram skulde han
helst bevæges til Produktion af ydre Omstændigheder,
og mange saaledes fremkomne lærde Afhandlinger
findes i Videnskabernes Selskabs Skrifter og
Universitets-Programmer. De to Bind, Kall udgav
af Suhms Danmarkshistorie, vidne om hans sjeldne
Kjendskab ogsaa til den nordiske Historie og gjøre det
dobbelt beklageligt, at den hos ham legemliggjorte
Forening af Skarpsindighed og Lærdom ikke blev
anvendt selvstændigt paa et herhenhørende Emne. Det
mest bekjendte af hans Skrifter er den paa et tydsk
Grundlag udarbejdede »Almindelig Verdenshistorie«,
1777, der i et halvt Aarhundrede var Lærebog i de
lærde Skoler.
J.S. Sneedorffs yngre Søn FREDERIK SNEEDORFF
(1760-92) vakte store Forhaabninger, men døde
kun toogtredive Aar gammel paa en Rejse i
England ved et ulykkeligt Spring ud af en Postkareth,
som Hestene løb løbsk med. Han havde studeret to Aar
i Göttingen og ligesaa længe i Leipzig og vundet sig
disse Universiteters berømte Lærere til Venner ved
sin store Flid, sin beskedne Fremtræden og sit hele
elskværdige Væsen. Efter sin Hjemkomst begyndte han
som Privatdocent at holde Forelæsninger over de tre
sidste Aarhundreders Historie, og det anføres som
et enestaaende Exempel i Universitetets Annaler, at
han havde et Antal af 136 Tilhørere, hvilket Antal
vilde være blevet end større, hvis Høresalen havde
kunnet rumme flere. Aaret efter blev han Professor
i Historie og var i denne Egenskab forpligtet til
ligeledes at holde Forelæsninger over Fædrelandets
Statistik, til hvilke han indsamlede Materiale paa
en Rejse i Norge. Efter hans Død udkom Fr.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
