Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Videnskaberne: Sprogvidenskab
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
det latinske Sprog«, hans »Latinsk-Dansk
og Dansk-Latinsk Lexikon eller Ordbog«, hans
Oversættelser af Xenophon, Tacitus, Qvintilian og
Horats - Skoleapparater, med hvilke et Slægtled
eller mere af danske Studerende er blevet
oplært i klassisk Viden. Badens Bestræbelser
for Modersmaalets Berigelse og Renselse ere for
en Del knyttede til disse filologiske Arbejder,
særlig til hans Oversættelser. Det »Forsøg til en
Oversættelse af Tacitus«, der 1766 sendtes forud
for den syv Aar senere udkommende første Del,
ledsages af en Afhandling om Sprogets Berigelse
ved nye Ord og Vendinger, som indeholder mange
sunde Betragtninger, blandt Andet en Paavisning af,
at det er fra de virkende Forfattere, Digtere som
Prosaister, og ikke fra Grammatikerne, Sproget
saa lempelig skal modtage sine Forandringer og
Forbedringer. Baden kom ufrivillig til selv at
afgive et Bevis paa denne Grundsætnings Rigtighed,
thi just ved som Filolog samvittighedsfuldt at opsøge
eller danne den adækvateste moderne Gjengivelse af
det klassiske Udtryk, synder han saa hyppigt mod
digterisk Takt og Smag, at f. Ex. hans Oversættelse
af Horats’s Oder er bleven til et rent Kuriosum,
der opsøges mere for sin Snurrigheds Skyld end for
sit - bortseet herfra ingenlunde ringe - Værd som
Oversættelsesarbejde. Bekjendt er den i »Flyvende
Post« 1828 optagne »Ode til Jacobum Baden« (Heibergs
»Pros. Skr.« X.), i hvilken en Spøgefugl havde
ordnet et Udvalg af de baden-horatsiske Pudsigheder
til et koncentreret Udtryk for hans Stil: »Som de
snadrende Vande, der nedstyrte i dybe Spøllekjedler
fra Gydekander af Evanders Fajance, bruser Du«
o. s. v. Tiltrods for svigtende Selvkritik var
Baden ofte en kyndig og smagfuld Dommer over Andres
litteraire Frembringelser, hvorom den af ham i fem Aar
udgivne og for Størstedelen af ham selv forfattede
»Kritiske Journal« vidner. Som Professor begyndte
han Udgivelsen af den indholdsrige »Kjøbenhavns
Universitets Journal«, i hvis ni Aargange der findes
adskillige skarpsindige Kritiker fra hans Pen.
De ovenfor nævnte Forelæsninger over det danske Sprog
udkom 1785 og senere i gjentagne Oplag som »Resonneret
dansk Grammatika«. Paa det Materiale, Høysgaard havde
samlet, byggede Baden videre, og idet han forstod at
befri det for dets næsten uforstaaelige Terminologi
og popularisere Stoffet, skabte han en hidtil ukjendt
Interesse for danske Sprogfænomener, saa der
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>