Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Folkeskribenter og Polemikere
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
over det hele Væsen. Noget vellykket Digterværk kan
denne Komedie ikke kaldes, men dens Hensigt er tydelig
nok, og enkelte heldige Træk kunne forsone noget
med Handlingens Bredde og Mangel paa Interesse. Det
er saaledes ikke ilde, at Patriotens Kone i sin
Enfoldighed har opfattet Trykkefriheden som en af
Regeringen udstedt Lov, der paabød
at Alle skulde skrive,
hver ærlig Undersaat, hvis Hænder ej var stive,
saasnart han kun forstod at kradse ABC.
Det er fint afluret Projektmagerens Psykologi,
at han er utilfreds med den rolige Orden i Statens
Anliggender, fordi hans Reformplaner derved komme
til at fattes Raaderum:
En from, godhjertet Daare,
en stakkels Borgerven, en patriotisk Sjæl,
som har, ak! den Fortræd, at Landet lider vel,
at Staten uden ham gjør Alt, og efter Snorer,
at ej en ussel Krig - ej selv en Krig med H....,
at ikke Skyggen af et Gran politisk Fejl,
en lille Griffenfeld, som Enden af min Negl,
et Oprør - kun et Knur som det i tomme Maver,
at Intet hjælper ham at ytre sine Gaver;
at ej et lumpent Tab opmuntrer ham til Flid,
at Dyrtid eller Sligt fordriver ej hans Tid,
aha!.. ja, han er mer end levende begravet!
Digterens Mening om de selvkaarede Statsmænd
udtales af den besindige Jost:
Markskrigeren, som gjerne, sig tilbedste,
af Kristenkjærlighed stak Stæren paa sin Næste
og for at finde Stær omflakker By fra By,
er just den Mand, hvis Raad Kortsynede bør fly.
Den Tillid til sig selv, den Frækhed i at møde
al Fare ubeseet hos Levende og Døde,
at spøge med en Tvivl, som Andre svede ved,
o, det er ægte Tegn paa tyk Uvidenhed!
Tro mig: den raader bedst, som sitrer for at raade.
Hvor høj, hvor stærk en Sjæl, hvor øm en Tænkemaade
tiltroer et Folk sin Ven - ham, som det har betroet
sin Velfærd? - Er det let at være Patriot?
Hvad Indsigt! hvilken Flid! hvor ægte Heltedyder!
Hvad Ansvar selv for Fejl! - Ha, den, som selv tilbyder,
som kjæk paanøder sig - den Mand er aabenbar
sin Alders største Helt, Bedrager eller Nar!
... En ægte Patriot er vist sin Alders Ære,
men ægte, viis og øm og ærlig bør han være,
for Alting Mester af den Ting, han dømmer om,
oplært, opdraget til at fælde denne Dom.
Naar blev det Børneværk at lære Nationer
der’ Vel? Gro Statsmænd da som vilde Champignoner?
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
