Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Folkeskribenter og Polemikere
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
og se, man giver os, hvad man dog vel bør vide ikke at
kunne saa godt røgtes af den Indfødte, især naar han
hverken har lagt sig efter at skinne eller aagre. Er
det nu atter ikke Deres egen Skyld? kalder De det
Indtrængelse?. . . Man tvinger sig aldrig uden for
Personer, man agter. Siig nu De mig, kan jeg agte
det Dyr, der slikker den Fod, der træder det paa
Halsen, selv kaster sig hen for at trædes paa? Naar
et Folk i lang Tid ringeagter, ja foragter alt sit
Eget: Mennesker, Naturprodukter, Skikke, Sprog,
Arbejde, kort: Alt uden Undtagelse, taber derved
sin Selvstændighed, sin Nationalfølelse, favner med
Gridskhed hver Fremmed, der lader sig se, og taaler
af ham Forhaanelser, der i enhver anden Nation vilde
trætte en Martyrs Taalmodighed; naar et Folk gjør
saa, hvad Rettighed har da De eller en anden enkelt
Mand af samme Folk at klage, naar man tilsidesætter
al Agtelse og behandler dem som Spartanerne fordum
deres Heloter?« - Adskillige andre Piecer og
Bladartikler holdt Liv i Fejden. PRAM afsluttede
den med en Artikel i »Minerva«, en historisk Udsigt
over Grænsestridighederne og Tydskeriets Indtrængen
i Danmark samt en Opfordring til Modstand mod denne
Indtrængen, men en værdig Modstand, der laa ligesaa
langt fra blindt Had til det Fremmede som fra ensidig
Forgudelse af det Hjemlige. (P. HANSEN: »Holgerfejden«,
»Fremtidens« Nytaarsgave 1867).
Helt op igjennem Aarhundredet vedbliver
Polemiken mod Tydskeriet at komme tilorde
i Dagslitteraturen blandt de mange forskjellige
Emner, den behandler; den var en national Interesse
mellem de andre, hvis Fremme skulde gjøre Danmark
til et frit og lykkeligt Land: Bondeemancipationen,
Almueundervisningen, Børneopdragelsen og hvad Tiden
ellers paatog sig at løse af Opgaver til Slægtens
Fuldkommengjørelse. Maalet, man stillede sig,
laa fjernt, og man bevægede sig henimod det ad
en skyggeløs og kjedsommelig Landevej, hvor de
enkelte ved Vejkanten groende Buske og Træer kun
undersøgtes med Hensyn til deres Nytte. Arbejdet for
Bondefrigjørelsen, som Regeringen tog i sin Haand,
førte til praktiske Resultater alt for den samtidige
Generation, og den herhenhørende talrige Litteratur,
baade af politisk, statsøkonomisk og landhusholderisk
Indhold, er historiske Aktstykker til en Skildring
af Tiden. Den mere abstrakte Begejstring for Almuens
Oplysning bar ikke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
