Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Folkeskribenter og Polemikere
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Farer hente og ved dem frelse sit nedsunkne
Fædreland.« Statsvel og Borgerlykke i allegorisk
Fremstilling, det var, hvad man forlangte af
Poesien, og at Pram havde fundet et hertil egnet
Emne i Oldtidsdigtningen, var det Uovertræffelige
ved »Stærkodder«. Historisk Kolorit var der ikke
stræbt efter; der henvises vel stundom til Eddaerne
og Saxo, men Fantasien tager sig saa frit Spillerum,
at f. Ex. Skibladner er forsynet med Kompas og
fører 120 Malmkanoner - Gudernes Opfindelser, som
de først senere have aabenbaret for Menneskene! Om
Fortællemaaden maa et Par Linier, Begyndelsen af
6. Sang, give et Begreb:
Vor Helt vi med Kongen paa Havet forlod;
de sejlede bort med en føjelig Vind.
Man frygter med Grund, den ej længe blev god;
velan, vi vil haste at hente dem ind.
- Dog langsomt at haste en Viis os har lært,
og synes slig Lære ej værd at forkaste.
Forsigtigen da vi os ej maa forhaste,
men se os omkring paa, hvad dertil er værdt.
Vor Mening er, Rejsens Besvær at forsøde,
og Lidt, værdt et Syn, haabes dog vi maa møde.
Saa vandred vi før, idetmindste var den
vor Hensigt. Og dermed til Sagen igjen.
Samme Aar som »Stærkodder« saae altsaa Maanedsskriftet
»Minerva« Lyset, udgivet af Pram og Rahbek i de
første 5 Aar, derpaa af Pram og senere af Rahbek
alene. Dette periodiske Skrift fik en stor Indflydelse
paa sin Samtid og blev et Organ, som næsten alle dens
Forfattere tyede til. »I Minerva«, siger NYERUP,
»have næsten alle bogskrivende Mennesker havt Del,
lige fra ham af, hvis Plads er ved Siden af Tronen, og
indtil Bonden ved Ploven, og de have heri henlagt hver
sit Kontingent til Massen af de Ideer, som i de sidste
Aar (o: i Slutningen af forrige Aarh.) have sysselsat
alle tænkende Hoveder i tvende Kongeriger. Minerva har
desuden været en Depot, hvori Landets Embedsmænd fra
Tid til anden have nedlagt de Planer, hvorved de have
grundet Statens Held og Hæder, hvad enten det gjaldt
om at reformere Skolevæsenet og at oplive Industrien
eller at løse de Baand, som hildede Bondens, Pressens
og Skribentens Fjed.« Pram havde sat sig for at grunde
et Blad, »som alle Mennesker maatte have«, og Rahbek
vidner, at »Minerva blev læst af hele Verden«, især
naar der stod en af Prams satiriske Artikler deri (Om
Naade; Hvad det er at leve,) eller en af hans komiske
Fortællinger (Jørgen, en Dosmers Levnetsbeskrivelse;
Hans Kruskop; John Thrall; Historien om, hvorledes
Kong Magnus, Sigurd Jorsalafars Søn, kjedede sig;
Lystrejsen eller
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
