- Project Runeberg -  Illustreret dansk Litteraturhistorie / Andet Bind /
401

(1902) Author: P. Hansen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Poesien

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Den skar vor Klode af i smaa og store Dele,
dog saa at ingen Del blev Nøjsomhed for trang;
den grov et skrækfuldt Dyb til Skilrum for det Hele,
og Vejen over det blev Ørnen selv for lang.

Men den menneskelige Aand brød i sin Umættelighed
Naturens Love og »fløj sulten fra et dækket Bord -
ej for at vinde Brød, men plyndre Andres Jord«. Og
nu udmaler Digteren den Forbandelse, som blev
Overskridelsens Løn:

En sindrig Gjerrighed ophitted tusind Sager,
det blev nødvendigt strax, som blot vellystigt var;
med Kunster strømmed ind en Hob bekvemme Plager,
og ved Exemplers Tvang blev Visdom selv til Nar.

Jag bort det stolte Skib, hvor Indiens Ambra ryger
og Vimpler svæver i en aromatisk Sky!
Paa Stavnen sidder Pest og ubekjendte Syger;
o hvilket Lazareth! - nysgjerrig Landsmand, fly!

Kom, pralende Forstand, som Havet kan regere,
viis frem din fundne Skat og ros den, om Du tør!
Er Verden bleven rig, fordi den mangler mere?
Fandt Mennesker i Guld den Dyd, de savned før ?

Blev Sandhed hentet ind med Ceylons Specerier?
Fik Ømhed større Rum i Hjerterne end før?
Blev Kjærlighedens Lov Europas Lov? - Du tier!
Ja, ti kun med en Sag, som Skam forklare bør.

Med en noget brat Vending skifter Betragtningen Emne,
idet Digteren besynger den almægtige Gud som Den, der
i sin Visdom forvandler endog menneskelig Forvorpenhed
til en Velsignelsens Kilde, og hvis Aand ligger bag
Menneskeaandens Værker, saa ene den fortjener den
Beundring, som ofres hine:

Hvo skulde se et Skib og ej din Almagt ære?
Staaer ej hver Nagle der blot ved din Forsyn fast?
Har Du ej skabt den Gejst, som kunde Verden lære
at tvinge Skib med Ror og Storm med Sejl og Mast?

Du vinker kun, og strax blir Vej paa alle Vande;
man borger Vindens Magt og far paa Havet ud;
man leder Brødre op i ubekjendte Lande
og seer, at Du er mer end Europæers Gud.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 10:44:11 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ildalihi/2/0419.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free