Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Poesien
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
»I Krigsaarene«, fortæller WELHAVEN, »var han med en stærk
Alderdoms hele Energi inde i den politiske Spænding;
han belivede Stemningen, han holdt Opmuntringstaler
og skrev Soldaterviser. Da en engelsk Orlogsmand 1808
viste sig ved Bergen, forlod han sin Bispegaard og
begav sig ud til Befæstningen. Medens nu Kanonaden
fra den Kamp, hvori en af hans Sønner som Chef paa
en Kanonbaad deltog, drønede udenfor Indløbet mellem
Fjeldene, stod han paa Havnebatteriet og opflammede
med sin Tale Krigsfolket, der skulde modtage Fjenden,
om han forsøgte at nærme sig Staden. Saa djærv en
Mand var Nordahl Brun. - I 1813 hændte det endog,
at en Deputation af Haandværkere foreslog ham at
tage fuldt Regimente over den Del af Landet og føre
Folket an til Brød eller Død. Han oplevede med Sorg
den Katastrofe, der skilte Norge fra Danmark, og døde
1816, i sit 72. Aar.«
Af Bruns poetiske Produktion forbigaa vi hans lidet
betydelige dramatiske Bagateller og hans ligefrem
ulæselige store Epos »Jonathan og David«, for kun at
holde os til hans mindre Digte og Sange, i hvilke
en mandig Stolthed over Fædrelandet, en i kjække
Træk udkastet Skildring af dets Naturs Herlighed,
dets Folks Dygtighed, og en sund Sjæls energiske
Livsglæde forener sig til en egen frisk »Norskhed«
af en højst tiltalende Karakter. Et af hans tidligste
Digte er Nationalsangen »For Norge, Kæmpers Fødeland«;
ikke mindre bekjendt er den frejdige Sang om »Norges
Herlighed«: »Boer jeg paa det høje Fjeld« med de
prægtige Natur-Situationer. Frisk som en skingrende
kold Frostdag er Sangen »Den norske Vinter«:
Min norske Vinter er saa vakker:
de hvide, snebedækte Bakker
og grønne Gran med pudret Haar
og trofast Is paa dybe Vande
og Engledragt paa nøgne Strande
jeg bytter neppe med en Vaar.
Fra Fjeldets Gruber Malmen kjøres,
og Mastetræ til Stranden føres,
og Kulden selv gir Farten Liv,
og Sne paa Fjelde Vejen baner
for norske Bondes Karavaner;
Flid er min Landsmands Tidsfordriv.
»En norsk Soldatersang« og »Den norske Gut«
kunne endnu nævnes som malmfulde Toner fra dette
af Normandsfølelse fyrigt begejstrede Bryst. I de
»Evangeliske Sange« (1786) lære vi en anden Side af
Nordahl Bruns Digtning at kjende, Frejdighed og Fynd
stillet i Troens Tjeneste; af vor Psalmebogs Indhold
har Brun digtet den pompeuse Pintse-Paakaldelse:
»Aand over Aander, kom ned fra det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
