Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Poesien
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
unge Forfatters litteraire Synsmaade, beskrives den
Port, gjennem hvilken Skribenterne søge at naa ind
til Lykken: »Ovenover den forestilledes en siddende
Person, som syntes at skrive uafladelig og tillige
at give noget Skrevet fra sig, hvorefter endel
Andre rækkede paa eengang, idet de lagde Penge paa
Bordet. Overskriften var: Saa skriver Du Dig rig. Paa
Siderne stod Popes og Voltaires Billedstøtter. Jeg
kom denne Port temmelig nær, og jeg blev vaer, at
et ungt Menneske med en lang Svøbe paa eengang drev
nogle hundrede tilbage, som syntes meget ældre end
han. Jeg sprang i Hast tilsides og spurgte en af dem,
som havde faaet de fleste Hug, hvad dette var for
et forvovent ungt Menneske? Ak, gav han grædende
til Gjensvar: Han kalder sig den nye Smag. Han
haver taget sig al Herredømmet til over denne
Port. Taareperse- og Skatkiste-Skrivere, Scholiaster,
Anagrammatister, stedse færdige Lejlighedspoeter og
saadanne kan han ingenlunde fordrage. De maa tilbage
hver en. Af de Andre maa altid de tilbage, som efter
hans Tykke have en fordærvet Smag. Denne Skribent
betroede mig tillige, at han var Forfatter til et
Heltedigt i daktyliske Vers, til nogle hundrede
meget kunstige Achrosticha og Chronosticha og til
en stor Del Logogrifer, saa sindrige som nogen i
den franske Mercure. Han førte bitre Klager over
Tiderne og deres Uskjønsomhed og smigrede sig med
Efterslægtens bedre Indsigt. Ellers mærkede jeg
en stor Forskjel paa deres Klædedragt og Adfærd,
som vilde igjennem denne Port. Nogle vare ganske
bedækkede med Smuds og Støv, Andre derimod vare meget
pyntelig iklædte. Nogle gik paa saa høje Stylter,
at man maatte faae Hoved-Svimmel af at se paa dem;
Andre gik paa Sokkerne, Nogle bedækkede deres skaldede
Hoveder med saa store Parykker, at de syntes levende
Parykkeblokke; Andre viste sig saa skaldede, som
de vare. De Fruentimmer, som gik ind i denne Port,
havde Mandsklæder paa.« - Ad den almindelige Port
for skikkelige Mennesker naaer Fortælleren da ind i
Templet og faaer sin Del af Lykkens Gaver. Men den
tørre og skeløjede Misundelse blæser sin Aande paa
ham, og paa eengang svinder hans Glæde over den Lod,
der er bleven hans, og han har kun Øje for de Mange,
der have opnaaet et fornemmere og mageligere Sted i
Lykkens Tempel; selv da han er rykket nærmere op mod
Alteret og synes, at der nu ikke er mere tilbage at
ønske, forstyrres hans Glæde af to Fruentimmer,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
