Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Poesien
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Søn, Svanvides Sønnesøn; ham, som tog det berømte
Sværd Mimming fra Vildmanden; ham, som siden overvandt
Gelder af Sachsen og skaanede sin Fjende, da han
bad om Fred; ham, som er opdraget af Gevar, som er
gift med Nanna, og som endnu er dristig nok til at
vedligeholde en Krig med Balder, Odins Søn, for hendes
Skyld.« Eller om samme travesterede Grækers zirlige
Omskrivning af sin Søvnighed: »Morpheus, Søvnens Gud
eller Dødsens Broder, vil gjøre mig en Visite«, naar
man læser Skuldes Udgydelse: »Dette skumle Mørke er
et ærværdigt Forbillede paa Døden, den ensomme Monark,
som hersker over tause Undersaatter og Udørkener.«
Som disse Citaters Sprogfarve i sin Helhed simpelthen
er en Overførelse af Tidens Sentimentalitet paa
et Omraade, hvor denne Følelsesart mindst af
alle hører hjemme, saaledes er der ejheller i det
Enkelte iagttaget nogen Varsomhed for at undgaa
en altfor selvmodsigende Uoverensstemmelse mellem
Emnet og dets sproglige Fremstilling. At Rolfs
Bolig i Lejre benævnes »Slottet«, fik endda at
gaa, men er dog en lille Prøve paa, hvor lidet
Digterens Indbildningskraft har levendegjort sig
de til hans Stof knyttede Forestillinger; men at
han uden Betænkelighed bruger Ord af let kjendelig
græsk og romersk Oprindelse som husvante Begreber
i den gammelnordiske Verden, uden at forstyrres
af de fra denne himmelvidt forskjellige Idekredse,
de henlede Tanken paa - det viser, hvor ubetydeligt
Fænomenet end i sig selv er, med samme Klarhed
som de stoflige Misforstaaelser, hvor flygtigt
et Indtryk Ewald havde optaget i sig af den Tid,
han vilde skildre. Det er dog en Sammenblanding af
for uensartede Elementer, naar Rolf Krages Søster
taler om, at »Kjærlighed er tyrannisk over unge
Hjerter«, eller naar Skjoldmøen Signe siger til sin
Hjalte: »Dine Skjældsord er Harmoni, yndigere end
Vestenvinden, naar den hvisler imellem Roserne.«
I Forbindelse hermed kan nævnes de Germanismer,
vi her træffe i fuldere Maal end ellers i Ewalds af
Tydsk paavirkede Sprog, og som bestemt synes at tyde
paa, at han - den forhenværende preussisk-østerrigske
Soldat - har faaet en overvejende tydsk Opdragelse i
sin slesvigske Rektors Hus. I Forhold til det nordiske
Emne ere disse Tydskheder dobbelt stødende, skjøndt
- det maa tilføjes - langt mindre for Datiden end
for os: »Ilde har Hiartvar forseet (o: forsynet)
sig med Folk, om han blev overfaldet af Sørøvere«;
»han frygter sig dog endnu«; »jeg kan
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
