Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Poesien
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Den Gud, i hvis Hænder
et Hav er en Draabe,
han ene kan redde
det Liv, som han gav!
samt den prægtige Samsang mellem Fiskerne i Baaden
og de Tilbageblevne paa Landjorden, hvormed anden
Handling slutter. En dybere Opfattelse af Ewalds
metriske Kunst kan just dette musikalske Numers
første Strofe give, naar man vil lægge Mærke til,
hvorledes aabenbart med Overlæg den fyldige Vokal »a«
behersker hele Klangen i denne energiske Paakaldelse:
Havets mægtige Betvinger
tal til Bølgen i din Harm!
Almagt! grib Orkanens Vinger
med en vældig udstrakt Arm !
Eller man bliver opmærksom paa, at der i »Kong
Christian stod ved højen Mast« ikke forekommer en
eneste Inversion (o: Afvigelse fra Ordenes naturlige
Følgeorden) i nogen af dens fire Strofer. Dette seer
ud som den simpleste Sag af Verden, men er just derfor
et Vidnesbyrd om stor Kunstbegavelse og et omhyggeligt
Arbejde, som har besejret enhver Vanskelighed, og af
hvis Møje der ikke er blevet Spor tilbage.
Blandt de Arbejder, der sysselsatte Ewald efter
Fuldendelsen af »Fiskerne«, var ogsaa en Udgave
af hans »Samtlige Skrifter« eller, hvad han selv
vilde foretrække, et Udvalg af dem. Fortalen til denne
Udgave er den sidste udførligere Meddelelse fra Ewalds
Haand, en baade for hans personlige Liv og for hans
Digtning højst oplysende Udtalelse, der supplerer hans
autobiografiske Fragment. »Har jeg nogentid kunnet
skildre noget af Glæden med Sandhed og Styrke,« siger
han, hvor han betegner Grundtonen i sin Digtning,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>