Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Poesien
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
en tredobbelt Højtid:
først skal vi glædp os ved Himlens Rundhed,
den har belønnet vore Hænders Arbejd
med en velsignet Høst; se hist staa Hæsser
ved Hvermands Gaard, og fuld er Hvermands Lade.
Dernæst trolover jeg min ældste Datter,
og endelig: tænk Broder! hvilken Højtid
for Landets Børn! Idag er vores Kronprinds
hjemkommen med sin Viv; han søgte ikke
det røde Guld, ej fremmed Magt og Vælde.
Han gifted sig som en af vore Lige.
HENRIK - Holsteneren -
(tager sin Hat af og folder sine Hænder).
Gud signe dem og giv dem glade Dage
og fromme Børn, som kan og vil det Gode!
HANS
(som ligeledes har taget sin Hat af og foldet sine
Hænder).
Gud høre det! saa fremmes Landets Bedste
og Hvermands Tarv, saa gaaer hver Olding rolig
ned i sin Grav, naar det er Himlens Villie.
Saaledes er Grundtonen i denne patriotiske
Festhyldest; efter den balletmæssig lette Handlings
Tilendebringelse vender den forstærket tilbage i
den sidste Scenes vidtløftige Kombination af Kor
og Enkeltsange til Pris for den gode Høst, Landets
Trivsel og Kongehusets Lykke. HANS, fulgt af Bønder,
nærmer sig Frihedsstøtten og synger:
Her, Dannemænd, staaer Friheds Minde
for Landets Fader, Bondens Ven,
o, kommer Piger! Krands at binde,
det frie Hænder satte hen,
en Blomsterkrands hver haabfuld Sommer,
en Krands af Ax hver Høst, som kommer,
Og GRETHE synger til sin Fæstemand:
Din Grethe lever vel den Dag,
hun med en Søn sin Peter glæder;
da tager jeg det danske Flag
og over Drengens Vugge breder.
Min Peter tidlig skal ham lære
en Sømands sande Sindelag:
stolt af sin Hædersstand at være
og slaa og dø for Danmarks Flag
Sluttelig betones det lykkelige Monarkis Enhed trods
dets forskjellige Nationaliteter i en Lovprisning
paa Landsmaalet af den fælles Glæde over at tilhøre
dette Land, som rækker »fra Nordkap ned til Elbens
Bred«. Sjællænderen synger:
Frugtbare Marker og skovgroete Sletter,
fiskrige Have omgive vort Land o. s. v.
Holsteneren:
All bruust de See, all druut de Flooth
dat Lant to öwerswämmen,
man wie verstaht mit Kunst un Mooth
to diicken un to dämmen.
Dat fette Veeh im Kleuver geit,
un unse Buur den dreemal mai’t.
Stolt is de Buur op sinen Stant
un tro sin König, Wiew un Lant.
Og Nordmanden:
Dierv taa si Frihet, sit Mot aa si Styrkie,
griaug paa Roos æ hver odelsfødt Mand;
men aat sin Konje, sit Land aa si Fyrkie
Ingen, nej Ingen va truar ein han.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
