Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Poesien
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
han Bøger og Theaterforestillinger, skrev vittigt
raisonnerende Smaaartikler og havde en Stemme
med i næsten alle Tidens litteraire Fejder. De
bedste af disse mindre saavelsom af Todes større
Arbejder bringe et nyt Element ind i Litteraturen:
det humoristiske. Han sætter spøgende denne sin
Forfatterretning i Forbindelse med, at den første
danske Bog, der faldt ham ihænde, da han vilde lære
sig Sproget, var »Haltefanden« (Le Sage’s -»Diable
boiteux«}: »Den satiriske Aand foer ud af Bogen i
mig, og den er desværre endnu ikke uddreven. Hvorfor,
o Skjæbne! kom Taarepersen ikke først i mine Hænder?«
Det er forøvrigt langt mere efter engelske Humorister
end efter franske Satirikere, Tode har dannet sig,
især efter Smollet, hvis Romaner han efterlignede
i »De tre Dage«, 1793 (udgivet atter 1804 som
»Kjærligheds Nytte«). Ogsaa det engelske Lystspils
solide Karaktertegning og veltømrede Intrige har
Tode aabenbart taget til Mønster for sin Femakts-
Komedie »Søofficererne eller Dyd og Ære paa Prøve«
(1783), og da han har henlagt Handlingen i dette
Skuespil til England, gaves der ham naturlig
Lejlighed til Anbringelsen ogsaa af saadanne
Excentriciteter i Karakteren, som vare ham kjendte
fra hans Fortrolighed med engelsk Litteratur. Stykket
gjorde megen Lykke og holdt sig i en Menneskealder
i Publikums Yndest, medens Todes andre sceniske
Arbejder kun fristede et stakket Held (»Bussemanden«,
»Husarerne«, »Ægteskabsdjævelen«). For vor Tid er Tode
bedst kjendt som Visedigter, først og fremmest som
Forfatter til Sangen »Vi Sømænd gjør ej mange Ord«;
ogsaa hans »Oldtidens Berømmelse« (»Oldtiden havde
en god Skik«) vil være i Manges Erindring.
Det var den brave Todes Sorg, at han, som født
Tydsker, aldrig lærte at skrive det danske Sprog
fuldkomment rent, og han bad kun om, at »de
mangfoldige Fejl, han af indgroet Skjødesløshed
vedblev at begaa imod den danske Grammatik, maatte
staa som Bevis paa, at han alene, uden Hjælp, havde
skrevet, hvad der bar hans Navn, ligesom Reinetteæbler
kjendes paa de saakaldte Vorter eller Udvæxter«. Trods
disse Pletter hører Todes Prosa til det Friskeste
fra forrige Aarhundredes Slutning. Hans prosaiske
Skrifter udgjøre otte, hans poetiske to Bind; et
Udvalg besørgedes af I.C. LANGE 1834.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
