Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Poesien
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
uden Logis, blev kjendt og paaskjønnet i Hovedstadens
litteraire Kredse. En Broder til Prams Kone havde
været hans Skolekamerat i Slagelse og indførte ham
hos den syv Aar ældre Forfatter. Af dennes Breve
til Rahbek se vi, hvilket Indtryk den sælsomme
Fremtoning gjorde paa ham: »en Dreng, der har alle
mulige Talenter til at blive en god og stor Digter«,
kalder han ham - »en underlig, enthousiastisk,
melankolsk, ubeskrivelig En«. Pram indførte Baggesen
i Litteraturen ved i sin Nytaarsgave for 1783 at
optage nogle af den unge Students anonyme Poesier,
der allerede vidne om hans sjeldne Form-Evne, saaledes
en erotisk Besyngelse, der i alle Slutningslinier
apostroferer en tilbedt Henriette: »Elskov lærer
mig de rette Toner om min Henriette« - »Haanden
triller paa den lette Harpes Strenge: Henriette«
o. s. v. Denne fixe, smidige Verskunst vakte
Opmærksomhed for den unge Digter, og da Baggesen
bebudede et Bind »Comiske Fortællinger«, - udkomne i
Begyndelsen af 1785 - havde han den højst usædvanlige
Triumf, at der var forudtegnet Subskription paa 1300
Expl.
At Baggesens første større Værk faldt indenfor den
komiske Digtnings Omraade var - efter hvad den
letbevægelige og derfor just ikke altid fuldt
paalidelige Digter en Snes Aar senere paastaaer -
ingenlunde overensstemmende med hans Tilbøjelighed og
Aandsretning, men snarest et Offer til Tidsalderens
Smag. »Mine allerførste Forsøg i Poesien vare
alle alvorlige og fordetmeste tragiske,« skriver
han i Fortalen til »Digtervandringer« (o: anden
Udg. af »Labyrinthen«) 1807. »Jeg hadede egenlig
det Komiske. For det Vittige, Muntre, Spøgende havde
jeg som Barn og indtil jeg kom til Hovedstaden, hvor
Pope, Wieland og Voltaire dengang forgudedes af mine
nærmeste Omgivelser, ingen Smag. Ewalds alvorlige
Digte og hvad jeg kjendte af Klopstock var, næst Homer
(for hvem jeg alt i Skolen havde en, rigtignok dunkel,
men forunderlig inderlig Følelse, grundet især paa
min tidlig udviklede Sands for Hexametrets Velklang)
og Horats, som jeg kunde næsten udenad, omtrent
Alt, hvad jeg beundrede i Poesien. Men mit egenlige
poetiske Skatkammer var Bibelen, især Profeterne,
Davids Psalmer, Christi Lidelseshistorie og Johannes’
Aabenbaring. Disse havde jeg fra min spædeste Barndom
af læst og atter læst og blev ved som Yngling at læse
dem. Men nu indtraf en Omstændighed, der, trods sin
Ubetydelighed i sig selv, havde maaske en stærkere
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
