Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Henrik Steffens
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Da kom HENRIK STEFFENS til Kjøbenhavn.
Henrik Steffens blev født den 2. Maj 1773 i Stavanger,
hvortil Faderen - af holstensk Æt, men født i Sydamerika
- var bleven sendt af den danske Regjering for at
indrette et Hospital; Moderen tilhørte den gamle danske
Slægt Bang og var yngre Søster til N.F.S. Grundtvigs
Moder. Efter et Par Aars Ophold i Stavanger blev Faderen
udnævnt til Regimentskirurg i Throndhjem, og her levede
saa Henrik til sit syvende Aar, da en ny Embedsudnævnelse
flyttede Familien til Helsingør. Men heller ikke her fandt
den et blivende Sted: Regimentskirurgen maatte følge sin
Afdeling til Roskilde, og efter tre Aars Ophold her fik
han Bolig i Kjøbenhavn. Efter den saa hyppig afbrudte
Skolegang i Provinds-Latinskolerne fik Henrik Steffens nu
privat Undervisning i Hovedstaden og blev Student 1790.
Det var en usædvanlig Række forskjelligartede
Indtryk, det unge Menneske saaledes havde modtaget
paa den bugtede Vej fra den norske Kystby til
Hovedstaden. Men ogsaa i Hjemmet selv, ihvor det
saa opslog sine Pauluner, var Paavirkningen af
forskjellig Art: Faderen var en stolt, urolig og
larmende Natur, efter hvem Sønnen aabenbart havde
arvet sit livfulde, heftige, stundom trodsige Sind,
medens Moderen i Modsætning til sin Ægtefælles
revolutionairt nedbrydende Anskuelser var en stille,
sagtmodig og meget religieus Personlighed, svagelig
af Helbred. Det var hendes inderlige Ønske, at Henrik
vilde blive Præst, og et Par Gange, da hun var saa
betænkelig syg, at Børneflokken samledes om hendes
Leje for at modtage hendes sidste Farvel, havde
hun velsignende indviet Henrik til hans præstelige
Livsgjerning. Men med hvor brændende en Kjærlighed
Sønnen end hang ved sin Moder - »hun var mit Livs
gode Engel«, skriver han paa sine gamle Dage - var
der dog kun liden Udsigt til, at dette hendes Ønske
skulde blive opfyldt; thi allerede i hans Barndom
udgjorde Naturvidenskaberne den Interesse hos ham,
der aldeles afgjort havde Overvægten over alle andre,
og den voxende Indsigt i dem drog ham mere og mere
bort fra den Barnetro, han engang havde delt med sin
Moder. »Naar han i sit Sinds Livlighed - siger hans
Biograf RlCH. PETERSEN i sit fortræffelige Livsbillede
»Henrik Steffens«, 1881 - søgte at forklare hende, hvad
der nu bevægede ham inderligt, naar han udbredte sig
over Naturomvæltningerne i Jordskorpen eller over de
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
