Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Den romantiske Skole
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
tog Navn, og som saa at sige sammenfattede dens
Program i den berømte Strofe:
Mondbeglänzte Zaubernacht,
die den Sinn gefangen halt,
wundervolle Märchenwelt,
steig auf in der alten Pracht!
Fremdeles Brødrene SCHLEGEL og NOVALIS
(Fr. v. Hardenberg), Skaberen af det ægte romantiske
Udtryk »den blaa Blomst« som Længselens Symbol;
vidunderlig skjønne »Hymnen an die Nacht« sang han ved
sin Elskedes Grav, en regelløs, men melodisk Prosa,
og under Paavirkning af Schleiermacher gav han, ikke
uden et Anstrøg af hernhutisk Pietisme, Kjærligheden
til Christus et sværmerisk Udtryk i sine aandelige
Sange. Ganske i den romantiske Skoles Aand er det, at
han stundom gaaer op i en fuldkommen middelalderlig,
religieus-erotisk Maria-Tilbedelse, som f. Ex.;
Ich sehe dich in tausend Bildern,
Maria, lieblich ausgedrückt,
doch keins von allen kann dich schildern,
wie meine Seele dich erblickt.
Ich weiss nur, dass der Welt Getümmel
seit dem mir wie ein Traum verweht
und ein unnennbar süsser Himmel
mir ewig im Gemüthe steht.
I Filosofien var SCHELLING Bannerføreren, men hans
Discipel STEFFENS stod ham snart næsten jevnbyrdig
ved Siden. Den filosofiske Anskuelse, der omsatte den
romantiske Skoles Ideer i Tænkningens Systematik,
har faaet Navnet Naturfilosofi. I vore Dage vilde
dette Begreb nærmest vække Forestillingen om en paa
en grundig Fortrolighed med Naturens Kjendsgjerninger
baseret Filosofi, men det virkelige Forhold er lige
det omvendte: Kjendskabet til Naturen var dengang
ufuldkomment, Respekten for Kjendsgjerningen løs, og
Naturfilosofien var snarest en Tænkning, der ud af sig
selv konstruerede Naturen og paa anelsesfuld Maade,
ved Hjælp af digteriske Symboler, søgte at bringe
Naturen til at tale et Sprog, som stemte med Systemets
Begrebsindhold. En virkelig Forstaaelse af Naturen
naaedes ikke ad denne Vej, men til Gjengjæld var
den Schellingske Filosofi rig paa geniale Impulser,
der navnlig vare poetisk og religieust frugtbare,
og den førte ved sin bestandige Tilknytning til
Altet, til Verdenssjælen, Tænkningen bort fra den
moraliserende Retning, Kant havde bragt den ind
paa, saavelsom fra den Subjektivitetens ensidige
Hævdelse, Fichte gjorde gjældende. Ved sin aandfulde,
om end uholdbare Betragtning af Menneskeslægtens
Udviklingsgang paavirkede Schelling den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
