Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Fortsat Digtning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Sang af Edda, Epopee i 24 Sange«, med den ægte-episke,
naivt-frejdige Begyndelse i kraftige Jamber:
Et Sagn, fuld værd at høre,
med gamle Runer staaer.
Laaner mig Eders Øre,
mens jeg Guldharpen slaaer!
Hvad i de mørke Skrifter
er tegnet om Leg og Krige
og Gudernes Bedrifter,
det vil jeg Eder sige.
Klangen og Ordene kjender enhver Dansk: »Thors
Rejse til Jothunheim«, Indledningen til den hele
Fremstilling af »Nordens Guder« i lyse, rigtfarvede
Billeder, indrammede i Versemaal fra den tydske
Middelalderpoesi og sydligere Versformer - den første
større Frugt af det oehlenschlägerske Naturels
Formæling med det nordisk-alvorlige Emne. Det
følgende Aar - 1804 - fortsatte Digteren den begyndte
Epopee med »Thors Eventyr hos Utgardeloke«, men
vendte sig saa til en anden Form for nordisk-romantisk
Digtning, idet han skrev »Vaulundurs Saga«, hvor paa
vidunderlig, mystisk betagende Maade det gamle
Vølundskvads mørke Handling er indoptagen i
Romantikens naturfilosofiske Livssyn og
forvandlet til en saare ejendommelig Digtning, der
i Tankedybde saavelsom i Sprogets Sammensmeltning
af Enfold og sandselig Glød staaer blandt det
Ypperste i Oehlenschlagers Ungdomspoesi. - Ungdom
og Poesi fylde ham, overalt hvor han færdes. Ved
Sommertide foretager den femogtyveaarige Digter sin
første større Udflugt (han var hidtil kun naaet til
Roskilde), da han besøger sine Venner Ørsted’erne
paa deres Fødeø. Indtrykkene omformes til Poesi
i den omfattende Digtcyklus »Langelands-Rejsen«,
efter sin æsthetiske Klassifikation nærmest hørende
til den beskrivende Genre, men vidt forskjellig fra
det forrige Tidsrums deskriptive Poesi; thi til fri
Lyrik omsættes det tidligere til Emnet saa nøje bundne
Stof, Naturen opfattes gjennem sine Totalindtryk og
sine Stemninger, beskrives ikke som et Landkort, og de
historiske Minder fremdrages med Saxo som Vejleder.
Ledet ved din Haand lad mig staa for den hellige Hvælving,
hvor dine Heltes Ben lagdes og smuldne til Støv.
Lær mig igjennem Bondens enfoldige Mund at opdage
mangt et ærværdigt Sagn, Lyd fra den hensvundne Tid,
at sig Oldtid kan blande med Nutid og Nutid med Oldtid
kjærligt i blid Harmoni gjennem det rejsende Digt.
Af »Langelands-Rejsens« enkelte Digte minde vi om
»Roskilde Domkirke« (»Alt rasler Nøglen i de tunge Døre«),
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
