Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Schack von Staffeldt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Det var ikke efter hans adelige Slægts Sind,
at Staffeldt saa tidligt og med saa afgjort
Interesse kastede sig over litteraire Sysler,
men andre Beskyttere fremmede hans Planer i denne
Henseende, og med Understøttelse af Kongehuset
rejste han til Göttingen, hvor han med anstrengt
Flid studerede Statsvidenskab og Arkæologi og skrev
tydske Digte i Bürgers »Musen-Almanach«. Det Nye, der
paa saa mangfoldig Vis brød sig i Historiens Gang,
i Religion, Filosofi, Videnskab og Kunst, ornsusede
den unge Digter under hans Ophold i Tydskland, og i
sin Hjemkomsthilsen til Øresund kunde han varslende
vidne:
Von der Zeitquell’ säuselt Ahnung nieder,
ungeborne Zeiten wehn mich an.
Ret længe blev han ikke i Danmark; Længslen efter
at skue den nye Tid Ansigt til Ansigt drev ham
atter ud - til Wien, til Italien, Frankrig og
Holland, en femaarig Fraværelse, som han har holdt
Regnskab med i en Dagbog, der er en sælsom Blanding
af statistiske Notitser og barokt enthousiastiske
Følelsesudbrud. Den viser os den adelbaarne Yngling -
der i sit senere Embedsliv blev en autokratisk Udøver
af Statsmyndigheden og kun havde Haan tilovers
for »den offentlige Mening« - som en sværmerisk
Tilhænger af den republikanske Ide. »Republikanisme
og Kantianisme ere Tvillinger af Dig, døende
Aarhundrede!« udbryder han. »Far hen, vi ville
forgude dine Sønner!« Tilslutningen til den kantske
Fornuft- og Pligtreligion stemte ham bittert polemisk
mod den kristelige Kultus: »Den oplyste Europæer
spiser endnu bestandig sin Gud!« siger han saaledes,
persiflerende Nadversakramentet. Sin Yndlingsdigter
Schiller følger han i Forgudelsen af Hellenismen:
»Suk- og Taare-Altere er der overalt! Naar, o
naar rejses Glæde- og Tak-Altere? Du havde dem,
Hellas! men dine Guder vare ogsaa bekrandsede
og brød ud i en uendelig Latter. De bleve ikke
halshuggede, korsfæstede, stegte, flaaede.«
Endelig møde vi som det mest betegnende Træk i de
Stemninger, der betog Schack Staffeldt paa denne
Ungdomsrejse, den Pantheisme, der for ham blev det
varigste Sublimat af de filosofiske Tankekrydsninger,
han havde iagttaget. »En Forudfølelse af Alderdommen
gjennembævede mig,« siger han et Sted. »Hvad kan her
yde Trøst? Kun den Tanke, at den Enkeltes Tab gik
over i hele Menneskehedens Kulturmasse. Det være da
min Stræben viet!« Og det blev hans Stræben viet.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
