Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Baggesen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
lette Skjemt og hans dybere Følelse og ere saa danske
i Sprogets hele Aand, som om han aldrig havde færdedes
paa fremmede Stier, skildrer han sin Glæde over Gratiernes
Appel til ham:
Med ingen Fryd paa denne Jord
(især paa dens luslidte Side,
og mindst her i vort kolde Nord,
hvor Faa sig rigtig fryde gide)
kan lignes den navnløse Lyst,
den Salighed, hvormed jeg trykte
til mine Læber, til mit Bryst
det Brev, som - aabnet, læst og kyst
saa sitrende, saa tidt, saa tyst -
mig egenlig af Fryd forrykte
saa rent, at hvis jeg aldrig før
var Digter, blev jeg det, I Hulde -
af Glæde sviml, af Vellyst ør,
af Saligheder fuld tilfulde -
ved, glemt og lille, som jeg er,
at faae det hvide Baand af Jer ...
Hvad siger jeg? ... det blaa! det blaa! Hver Strimmel
af Eders Baand er danneblaa;
thi danske Pigers Øjne, Nordens Himmel
og Glemmigikkens Blomst er saa.
Ja, hulde Gratier! seer mine Taarer trille -
ja, Digter føler jeg mig nu.
Seer mig min sidste Sorg med Et at stille!
Seer mig med Himlen i min Sæbeboble spille!
Han lover dem et Fristed i sin lille Hytte, der skal
pyntes for dem som til Fest, og hvor han, »naar de har
spøget længe nok og leet, som hurtig Bladet vendende
Profet, trods Udbys Venderom« (o: Grundtvig) skal
snart male dem Evigheden, som følger dette korte Liv -
»dog mindre sort og mindre ud i Et« - og snart vise,
at »det er ej saa sort, som Mange mene«, paa »den
Livets Scene, Hr. Ingemann har malt saa ful«.
Kampen under Gratiernes Fane imod den slette Smag
begyndte i »Lille Søndagaften, et Tilblad til Søndagen«,
med »Pindsvinet, en allegorisk Fortælling paa Vers«,
som strakte sig igjennem flere Numre. I denne
vidtløftige Satire fremstilles Oehlenschläger som
»Asagalten« eller »Vildgalten«, der vil arrangere
en Forbindelse mellem Nordens ædle vilde Svin,
salig Sæhrimners Sønner, hvis Hovmester han er,
og den græske Sos (o: den nuværende Dramaturgis)
vakre Grise-Glutter med deres sunde Naturgeni,
for saaledes at knytte Baandet mellem Nordens Kraft
og Sydens Aand; Baggesen selv fremtræder som det
med spidse Penneposer besatte Pindsvin, hvis Hverv
det er at optugte Grisene til Renlighed. Satiren er
i sin udtværede Bredde baade tung og ufin; den evige
Tumlen med Svine- og Grise-Kategorier og hvad dermed
staaer i Forbindelse, generer baade Lugt og Smag,
kan man næsten sige, og der er mere bitter Vrængen
end fri Komik i al denne polemiske Grynten. Og fra
dette Indledningsangreb
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
