Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Baggesen forlader Danmark
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
gamle Strid paany op for et Øjeblik. Da bød et Ord
af Oehlenschläger de urolige Vande at lægge sig: han
skrev Epilogen til Mindefesten, et udmærket smukt
(af N.P. Nielsen fremsagt) Digt, der fremhævede
Hovedpunkterne i Baggesens Digtning og vemodigt
dvælede ved Erindringen om »den muntre Skjald, der nu
ej vandrer længer fra By til By med lunefulde Mod«.
»Baggesen - har hans i sin Tid iltreste Modstander
P. HJORT senere udtalt - er et af de psykologisk
interessanteste Fænomener og hans i vor hele Dannelses
Historie, en af de allermærkeligste danske Personligheder.
Hans Livstræ har i ædle Øjeblikke skudt de fineste,
sødeste Poesiens Blomster. Som litterair Bekriger er han
en aandrig Repræsentant for et Gjæringsstof, der i mer
eller mindre Grad tidt formodenlig vil tiltrænges under
dansk Poesis Udvikling og Klaring.« Om selve den
Fejde, hvortil denne Bemærkning sigter, idet den med
Rette antyder dens typiske Karakter, dømmer J.L. HEIBERG,
hvor han i »Jahrbücher f. wissenschaftliche Kritik« 1840
recenserer Marmiers overfladiske »Histoire de la litt. en
Danemarc«, bl. A. saaledes: »Inkonsekvenserne og
Modsigelserne i denne Polemik, der førtes dels med
uudtømmelig Vittighed, dels med massive Grovheder,
snart med grundig Demonstration, snart med forsætlige
Misforstaaelser, med hverken ærlige eller morsomme
Ordfordrejelser og overhovedet med en vis litterair
Jesuitisme - forklares let af Kritikernes spekulative
Standpunkt. At Oehlenschläger, naar han ikke opgav
den Bane, han tilsidst var slaaet ind paa, ødelagde
Poesien, medens han syntes kaldet til at føre den
henimod Fuldendelse; og at det var paa høje Tid,
at Publikum lod sig belære og danne ved Kritik,
istedetfor i blind Fanatisme at stoppe Ørene til - det
var omtrent, hvad Baggesen vilde sige og explicere;
og at han havde Ret heri, indrømmes næsten almindelig
nutildags. Men for at udtrykke og tilbørligt udvikle
hine Sandheder i Begrebets Form maatte Baggesen have
været i Besiddelse af ganske andre Kategorier end de
fra det Kantske System hentede eller idetmindste med
det forenelige. Hans egen, endnu i Svøbet liggende
Æsthetik formaaede ikke tydeligt at udtale den
kun følte Tanke. Hvor nu Filosofen kom tilkort,
ydedes der ham Hjælp af Poeten: Satiren traadte i
Stedet for dogmatisk Belæring, og det saa glimrende,
saa energisk, at de bedre Dele af denne Polemik uden
Sammenligning ere det Gediegneste, Baggesen nogensinde
har skrevet, og sikkert
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
