Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Oehlenschläger: Nordens Guder - Grundtvig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Metrum, snart af moderne, snart af antik Natur,
saa at end ikke det med Emnet lidet kommensurable
Hexameter er ladet ubenyttet. Den tilsigtede samlede
Fremstilling af Gudelivet opløser sig derfor,
ved Opgivelsen af den strengere Form, i en Række
enkelte Romancer og Ballader, tildels af en elegisk,
sentimental eller erotisk Grundtone, som er den gamle
Mytheverden ganske fremmed, medens de paa den anden
Side, betragtede hver for sig uden Sammenhæng med
den attraaede episke Helhed, ere gjennemtrængte af
den oehlenschlägerske Digternaturs hele Sødme og
Saft, fulde af hans plastiske Skildrings Skjønhed
og Liv og prægede af hans Humors friske Naivetet. -
I Tragedien »Erik og Abel« (1820) tog Digteren atter
(ligesom i »Den lille Hyrdedreng«) et Skridt opad paa
sin dramatiske Produktions Bane. De nærmest følgende
Aar udfyldtes, foruden af en altfor tidsspildende
Lejlighedsdigtning, af Arbejdet paa den firebinds Roman
»Øen i Sydhavet«, en fri Omdigtning af L. Schnabels
Robinsonade om Albertus Julius, hvilket gamle Skrift
Tieck paany - omtrent samtidig med Oehlenschlägers
Bearbejdelse - udgav under Titlen »Die Insel Felsenburg«,
Vi skulle nu gjenoptage den med Fejden samtidige
Litteraturs Traad, hvor vi slap den ved Stridens
Begyndelse. For et Par allerede omtalte Forfatteres
Vedkommende bliver Skildringen af deres litteraire
Idræt at fortsætte, medens en Række debuterende
Forfattere, af hvilke adskillige fik afgjørende
Betydning for den kommende litteraire Udvikling,
nu fremstiller sig til Beskuelse.
Grundtvig (S. 82-98) havde ved sin Tilbagekomst fra
Udby 1813 sit Livs store religieuse Krise bag sig,
men var endnu saa betagen af Gjennembruddets
Voldsomhed og med sin hele Personlighed saaledes
opgaaet i den nye Tilværelse, at hans følgende
religieuse Skrift og Tale var højlig præget af
sværmerisk Ensidighed, medens hans Digtning i sin
Kamp for at give et stærkt bevæget, men endnu i
mange Maader uklart gjærende Indre Udtryk og Form
hyppigt blev dunkel og gaadefuld. Naar han senere -
i anden Udg. af »Krønike-Rim« 1842 - har stillet
den Fordring til sine Læsere, at de skulle
vænne sig til hans Billed-Stil,
saa springer der ud af hver Blomst et Smil -
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
