Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Steen Steensen Blicher
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
blandt sorte Høje boer min Ungdoms Glæde,
Skjøn er for mig den blomsterløse Vang;
min brune Hede er en Edens Have -
der hvile ogsaa mine Ben engang
blandt mine Fædres lyngbegroede Grave!
Mærkeligt er det at se, og betegnende for den
romantiske Supranaturalisme, at hvor lidet man
end i disse Blichers første Digte aner den senere
Skildrer af Virkeligheden, svæver deres Aand dog for
nær Jorden for en idealistisk Natur som INGEMANN. Han
skrev et Digt »Til Ossians Fordansker St. St. Blicher
i Anledning af hans Digte«, i hvilket han bebrejder
sin Jydske Sangerfælle, at han, betagen af Ossian,
seer »Storheden præge paa Jorden sit Stempel og leve
i Kvad kun og straalende Navn«, medens han glemmer,
at den sande Vej til Evighed gaaer højt over det
ossianske Fjeld, hvor Digteren sad. Han vil kalde
Blicher bort fra Ossians Sagnverden til den kristelige
Troes gjenfundne Evighedsland:
O, Du, som med Hedenoldsbarden har vanket
i rædsomme Skumring paa haabløse Vej,
har seet, hvor hans Hjerte af Længsel har banket,
da Lyset han aned, men skimted det ej -
o, hvi vil i klareste Morgen Du følge
den trøstløse Aand i den dæmrende Sky,
naar Solen er steget af Tidernes Bølge
og Du paa dens Straaler til Himlen kan fly!
O, seer Du ham ikke, den Herre som vinker
og aabner for Barden den evige Hal,
hvor Kjærlighedsstjernen, den hellige, blinker,
og Palmen omskygger den troende Skjald!
Beskedent, men ikke uden mandig Hævdelse af sit
Standpunkts Berettigelse, svarede den i Præstegaardens
Plougfure travende jydske Digter sin af Hovedstadens
Beundring just da stærkt ombrusede yngre Digterbroder
i et Digt, hvori det hedder:
Her skue vi kun dunkelt, i et Spejl,
et Gjenskin af Lysstraalen i det Høje.
Om Du seer ret, seer jeg da derfor fejl?
Er Taagen ganske veget fra dit Øje?
Op til vor Faders Hus saamangen Vej
igjennem Regionerne sig slynger.
Gaaer jeg da derfor vild, ifald jeg ej
i dine Fodspor, Bardebroder! synger?
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
